Vi glæder os til at kunne ønske dig/jer tillykke.
Vi tilbyder en graviditetsskanning i 8. graviditetsuge. Altså, cirka 5 uger efter ægoplægning. Skanningen viser, om graviditeten er normalt udviklet, antallet af fostre og placering.
Man kan også se, om størrelsen svarer til graviditetslængden, og om der er hjerteblink som tegn på liv. Herefter bliver du/I fulgt op på af egen læge og jordemoder frem til fødslen.
Efter fødslen er Fertilitetsklinikken forpligtiget til at indberette oplysninger om fertilitetsbehandling, der resulterede i en fødsel til Sundhedsstyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du udfylder graviditets- og fødselsskemaet efter fødslen og sender det til os. Du får mere information til graviditetsskanningen.
Der kan være risiko for, at graviditeten ikke fører til fødsel. Af de der opnår en positiv graviditetstest, aborterer cirka 20 procent. Det samme gør sig gældende for spontant opståede graviditeter.