De hyppigste symptomer på søvnbesvær er:

• Besvær med at falde i søvn
• Problemer med at sove igennem
• Man vågner tidligt
• Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.

Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnbesvær:

• Træthed om dagen
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær
• Tristhed og depression
• Muskelømhed
• Hovedpine.

Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve søvnbesvær i en lille periode. Årsagerne til søvnbesværet er ofte velkendt og skyldes ydre årsager som:

• Stress
• Andet sengemiljø
• Indlæggelse på hospital
• Følelsesmæssige forhold
• Sociale eller erhvervsbetingede forhold, fx skiftehold eller problemer på arbejdspladsen
• Akut sygdom.

10-20 procent af den voksne befolkning oplever kronisk søvnbesvær. Kronisk søvnbesvær kan opstå som følge af andre årsager som:

• Upassende søvnvaner
• Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol eller rygning før sengetid.

Søvnbesvær kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:

• Psykiatriske sygdomme, fx depression, angst eller mani
• Medicinske sygdomme, fx hjerte- og lungesygdom, forhøjet stofskifte mm.
• Uro i benene og visse neurologiske sygdomme, fx demens og Parkinsons sygdom
• Pause i vejrtrækningen mens man sover (søvnapnø) 
• Medicin som fx prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtrykssænkende medicin
• Alkohol- og stofmisbrug, samt vedvarende brug af sovemidler, kan give kronisk søvnbesvær, især,i forbindelse med ophør af disse
• Ældre kan være generet af, at de ofte skal op og lade vandet om natten
• Sjældnere årsager omfatter smerter, fx på grund af bindevævs-, led- og rygsygdomme

Ofte er der tale om en subjektiv fornemmelse af søvnbesvær, uden at man kan finde nogen umiddelbar årsag.

Som hovedregel er der ikke behov for mere omfattende undersøgelser af mennesker med søvnbesvær, fordi der tit er en relativ åbenlys årsag til søvnbesværet. Der sjældent grund til at foretage søvnundersøgelse i en søvnklinik, da søvnen ofte er normal.

Der er enkelte, der oplever søvnbesvær, som bør undersøges i en søvnklinik. Det drejer sig blandt andet om mennesker med:

• Pauser i vejrtrækningen, mens man sover (søvnapnø)
• Natlige anfald, hvor man fx har mistanke om epilepsi
• Natlige kramper eller uro i benene (rastløse ben)

Årsagen til dit søvnbesvær bør først findes og behandles, uanset om det skyldes psykiatriske årsager, smerter, natlig vandladning eller andre sygdomme.

Eventuelle psykiatriske lidelser, fx depression, bør være velbehandlede.

Smerter kan eventuelt behandles med smertestillende medicin ved sengetid.

Eventuel hjerte- eller lungesygdomme som kronisk bronkitis med natlig hoste, sen indtagelse af fx prednisolon eller vanddrivende medicin kan afhjælpes ved ændring af medicinindtagelse.

Det er oftest værdifuldt at gennemgå søvnrutiner (søvnvaner, motion, alkohol, rygning, kost, stress). Se Gode råd til en bedre søvn.

I visse tilfælde kan man kortvarigt anvende sovemidler. Det drejer sig blandt andet om:

• Specielle forhold med forbigående søvnbesvær, fx ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.
• Visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag – går normalt over spontant)
• Visse tilfælde for at bryde et kronisk søvnbesvær
• Ved psykiske sygdomme i den akutte fase.

Der er forskel på sovemidler. Generelt kan man vænne sig til sovemidler. Det vil sige, at de mister deres effekt.

Vi fraråder at bruge sovemidler over en lang periode, da de fleste sovemidler kan give bivirkninger og virke uheldigt sammen med andre typer medicin.

Tal med din egen læge, hvis du overvejer at bruge sovemedicin.

For at undgå tilvænning til sovemidler, anbefaler vi at bruge den lavest mulige dosis i kortest mulig tid samt lægemidler med kort eller middelkort udskillelsestid.

Der findes en nyere type medicin, der indeholder stoffet melatonin, som nogle personer kan have glæde af i forbindelse med dårlig nattesøvn, og som adskiller sig med hensyn til brug og bivirkninger.