Symptomerne er typisk smerter under ledhovederne til 2., 3. og 4. tå. Smerterne kommer specielt ved igangsætning. Så lindres symptomerne lidt, for så at komme igen efter belastning, og sommetider også om natten.

Nogle beskriver, at det som at gå på en krøllet strømpe, eller som at have sten i skoen.

Smerterne kan svinge fra dage kun med let ubehag til dage, hvor du har et decideret ganghandicap med voldsomme smerter.

Der er sjældent noget at se i fodbalden, men der kan være generel rødme, hævelse og let varme under flere ledhoveder.

Nogle har også smertevoldende ligtorne under ledhovederne – kallositeter.

Der er flere årsager til lidelsen:

• Det kan være simpel arv. Hvis dine forældre har/havde brede flade forfødder, kan være årsag til lidelsen.
• Manglende smidighed og stramme haser giver høj belastning på forfoden og derved en risiko.
• Øget belastning med stående/gående arbejde på hårde, kolde gulve disponerer også til lidelsen.
• Overvægt er en forværrende faktor samt ekstrem belastning, fx langdistanceløb og anden ekstremsport.
• Det har aldrig kunnet dokumenteres, at højhælede sko giver forfodsfald i sig selv, men der er ingen tvivl om, at det kan gøre det værre.
• Mange graviditeter øger også risikoen for, at kvinder får forfodsfald.

Som udgangspunkt findes der ikke en operation, der afhjælper lidelsen. Behandlingen er derfor konservativ med aflastning i godt fodtøj og indbyggede pelotter. Læs mere længere nede i denne vejledning.

Nogle varianter/differentialdiagnoser af nedsunken forfod giver dog mulighed for at overveje en operation.

• Hvis der pludseligt er opstået smerter uden forudgående skade eller traume, er det muligt, du har fået et stressbrud (stressfraktur/ marchfraktur). Det afklares med hjælp fra din egen læge, der kan bestille et røntgenbillede.
  
  Behandlingen er som udgangspunkt afventende og konservativ i stivbundet fodtøj kombineret med kontrol af, om knoglen heler fornuftigt ind over tid (op til et halvt år).
  
  
• Pludselige smerter i specielt 2. tå ved hård belastning kan i sjældne tilfælde give mistanke om skade til ledkapslen i fodsålen (plantar plate injury). Det mistænkes, hvis tåen på sigt løfter sig, og ikke når gulvet, når du står op.
  
  Denne tilstand kan eventuelt opereres tidligt i forløbet, men kirurgien er vanskelig, og det kræver en lang periode efter operationen, hvor du skal genvinde din normale tilstand.
  
  I akutfasen hjælper fodtøj med formstabil sål og nedtapening.

• Hvis smerterne lokaliseres til et enkelt tåmellemrum – typisk mellem 3. og 4. tå – og du eventuelt samtidig oplever ændret følesans, øgede smerter, når forfoden presses sammen i smalt fodtøj, eller har fornemmelsen af at gå på en sten eller kugle, kan du have Mortons Neurom. Det er navnet på en godartet, men altså betydeligt smertevoldende nerveknude i fodsålens nervebaner.
  
  Her kan operation komme på tale, men forløbet er generelt langvarigt og med risiko for en del komplikationer.
  
  
• Hvis smerterne lokaliserer sig til et enkelt ledhoved – typisk 2. eller 3. tå – og der samtidig er betydelig ligtorn (kallositet), der ikke kan afhjælpes med beskæring (eventuelt hos en fodterapeut), kan operation komme på tale, men igen med betydelig indsats og længerevarende forløb fra patientens side.
  
  
• I andre sjældne tilfælde kan man have trådt et fremmedlegeme op i foden, uden at opdage det fra starten. Generne kommer først, når der dannes inflammation omkring fremmedlegemet.
  
  Behandlingen er igen som udgangspunkt konservativ, da kroppen normalt selv vil afstøde fremmedlegemet, uden man behøver at skride til operation.

Du afhjælper bedst forfodsplatfod med fodtøj, hvor sålen er meget stabil, uden at være helt stiv (det vil sige hverken træsko eller bjergstøvler).

Du skal bruge moderne løbe-/vandresko, der ikke kan give sig ret meget, når du trykker skoen hårdt sammen i længdegående retning, men samtidig er i et materiale, der yder stødabsorption. Der findes mange sko, der opfylder disse krav.

Samtidig er det en fordel, hvis skoen har udtagelig indersål. Det giver mulighed for at indbygge en forfodspelotte med god fasthed, der er alfa og omega i behandlingen.

Korrekt placering af pelotten er yderst vigtig – se billede herunder. Der kan med fordel vælges en halvsål eller helsål, hvor pelotten er indbygget.

De sorte ringe angiver metartarsernes (forfodsknoglerne) ledhoveder med overgangen til tæerne. Pelotten skal ligge lige bagved ledhovederne.

Hvis du vælger en "løs" pelotte, skal du være opmærksom på, at:

• Størrelsen af pelotten angivet på pakken angiver typisk højden på den. Du skal starte med, hvad der svarer til en medium, og så arbejde med den.
• Placering og størrelse rammes sjældent helt perfekt i første forsøg. Du skal arbejde med det.

Når pelotten er placeret og anbragt i gode sko, er alle problemer desværre ikke bare løst. Det tager tid for kroppen og foden at vænne sig til den ændrede balance.

Typisk vil du have forværring af generne de første 3 uger, før du oplever stille lindring. Det er vigtigt, at du har tålmodighed. På sigt giver pelotter rigtig god lindring.

Hos mange aftager generne heldigvis med tiden (år). Nogle må dog benytte pelotter resten af livet.

Du skal samle klude op med tæerne. Lav 10 gentagelser hver dag.

Du skal rulle med tennisbold under forfoden. Lav 10 gentagelser hver dag.

Du skal lave excentrisk træning som ved kronisk achillessenebetændelse – se billede og øvelser herunder.

Hvis du har et smidigt og stærkt achillessenekompleks (muskler og sene), mindsker du belastningen på forfoden, så husk rigeligt med udspændingsøvelser til læggen og bagsiden af benet.