Årsagerne til rygmarvsskader kan være traumatiske eller ikke-traumatiske.

Traumatiske rygmarvsskader skyldes ulykker, hvor rygsøjlen brækker eller forstuves i en sådan grad, at rygmarven påvirkes. Det kan for eksempel være trafik- eller faldulykker eller ulykker ved udspring på for lavt vand.

Ikke-traumatiske rygmarvsskader skyldes sygdom som svulster, diskusprolapser, blødninger eller betændelse, eller det kan skyldes medfødte misdannelser, fx rygmarvsbrok.

I Danmark har omkring 3.000 mennesker en rygmarvsskade, og hvert år kommer der 130-160 nye tilfælde til. Heraf skyldes knap halvdelen ulykker (traumer), mens resten skyldes sygdomme (ikke-traumatiske årsager).

Blandt nyskadede personer med en ikke-traumatisk (sygdomsbetinget) skade er der stort set lige mange mænd og kvinder, mens der er mange flere mænd end kvinder, der pådrager sig en traumatisk rygmarvsskade.

Stort set alle kroppens funktioner kan blive påvirket, når man pådrager sig en rygmarvsskade. Omfanget af skaden afhænger både af, hvor højt i rygmarven skaden sidder og om skaden er komplet eller inkomplet. Generelt er det dog sådan, at jo højere i rygmarven en skade er placeret, jo mere omfattende er følgerne.

Skader på rygmarven kan blandt andet medføre:​

• Lammelser (nedsat eller manglende muskelkraft) i ben og underkrop ved skader på rygmarven i bryst- eller lændedelen (paraplegi) samt lammelse i overkrop, arme og hænder ved skader på rygmarven i halsdelen (tetraplegi).
• Nedsat eller manglende følesans neden for skadesstedet.
• Påvirkning af vejrtrækningsfunktion, temperatur-, blodtryks- og pulsregulering (ved tetraplegi).
• Påvirkning af blære- og tarmfunktion – inkontinens, manglende/nedsat evne til at tømme sig og manglende/nedsat evne til at mærke trang til tømning.
• Påvirkning af seksualfunktion.
• Smerter, herunder nervesmerter.
• Spasticitet og spasmer.
• Psykiske reaktioner.

Ved en skade højt i halsdelen (4. halshvirvel og opefter) kan der være hel eller delvis lammelse af åndedrætsfunktionen, og den skadede kan derfor være afhængig af hjælp fra en respirator.

Ved en komplet rygmarvsskade er rygmarven helt ødelagt. Der er ikke nogen nerveforbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet, og der vil derfor være total lammelse og ingen følesans under skadesniveauet.

Ved en inkomplet rygmarvsskade er der bevaret nogen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet, og der vil derfor være mulighed for at bevare eller opbygge nogen muskelkraft og/eller følesans under skadesniveauet.

Skadens omfang kan ikke altid afgøres ud fra skanninger eller andre undersøgelser, så der vil i den første tid ofte være stor usikkerhed forbundet med fremtidsudsigterne for den rygmarvsskadede.

For de personer, der har pådraget sig en rygmarvsskade, vil der være øget risiko for at udvikle forskellige følgetilstande, fx kontrakturer, tryksår, overvægt, diabetes og syringomyeli.

Under rehabiliteringsforløbet bliver patienter og deres pårørende vejledt i forhold til at undgå disse følgevirkninger, hvor det er muligt.

En rygmarvsskade kan ikke helbredes, men mange af følgevirkningerne kan behandles på forskellig vis. Genoptræning og rehabilitering efter en rygmarvsskade foregår på et af de to højt specialiserede centre i Danmark,  Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i Glostrupog Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

Du kan læse mere om rygmarvsskader hos:

• Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader
• Rygmarvsskade.info
• RYK.dk
• Sundhed.dk