Fire studier ligger til grund for afhandlingen

  • Det første studie undersøger stigningen i hospitalsbehov i forbindelse med nyopstået atrieflimren. Patienter, der diagnosticeres med atrieflimren, kommer hurtigere på hospitalet, har flere indlæggelser og har et større sengedagsforbrug end patienter alene med hjertesvigt.
  • Det andet studie beregner den forventede levetid, som en hjertesvigtspatient i gennemsnit taber, hvis atrieflimren opstår. Studiet viser, at patienter med en dobbeltdiagnose i gennemsnit taber ca. 1,5 år af den forventede levetid over en periode på 10 år.
  • Det tredje studie undersøger, om kvaliteten af behandlingen for hjertesvigt har betydning for udviklingen af atrieflimren. Studiet viser, at hjertesvigtspatienter, der modtager behandling af høj kvalitet, har en lavere risiko for senere at udvikle atrieflimren.
  • I forbindelse med det fjerde studie blev der udviklet et klinisk værktøj, hvis formål er at identificere de hjertesvigtspatienter, som har den højeste risiko for at udvikle atrieflimren. Ved at udpege højrisikopatienter kan medicinsk behandling mod blodpropper iværksættes tidligt. Værktøjet har klinisk potentiale, men det kræver yderligere undersøgelser og potentielle forbedringer, inden det kan tages i brug i praksis.