Forebyggelse af atrieflimren er vigtig hos patienter med hjertesvigt og kalder på rettidig omhu
Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.
22-04-2022
Ph.d.-studerende i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg har undersøgt, hvilken betydning det har for patienter at få en dobbeltdiagnose med hjertesvigt og atrieflimren.
Hjertesvigt er en hyppigt forekommende kronisk hjertesygdom, der er kendetegnet ved svækkelse af hjertemuskulaturen og nedsat evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Patienter med hjertesvigt lider typisk af åndenød og for meget væske i kroppen. Patienterne er i øget risiko for at udvikle atrieflimren, også kendt som forkammerflimmer eller hjerteflimmer. Atrieflimren er en hjerterytmeforstyrrelse med uregelmæssige sammentrækninger af hjertets forkamre, og patienterne er i en øget risiko for blodpropper.
I en ph.d.-afhandling har Nicklas Vinter, der er læge og klinisk assistent i Diagnostisk Center, undersøgt betydningen af en dobbeltdiagnose med hjertesvigt og atrieflimren.
Resultaterne fra afhandlingen viser, at udviklingen af atrieflimren efter en diagnose med hjertesvigt er forbundet med en betydelig sygdomsbyrde og reduceret levetid. Denne patientgruppe er mere syge og lever i kortere tid end patienter, der alene er diagnosticeret med hjertesvigt.
Samtidig understreger resultaterne fra studiet vigtigheden af at forebygge, at patienter med hjertesvigt udvikler atrieflimren, og at det vil være meningsfuldt at forbedre behandlingskvaliteten for patienter med hjertesvigt.
- Resultaterne understreger vigtigheden af at forebygge udviklingen af atrieflimren, og at en optimering af behandlingskvaliteten for hjertesvigt har potentiale. Fokus skal også rettes mod at nedsætte hospitalsbehovet, hvis atrieflimren opstår. Min afhandling motiverer forhåbentlig ny forskning, der kan bidrage til at klarlægge endnu ubesvarede spørgsmål, siger Nicklas Vinter.
Både hjertesvigt og atrieflimren vil være sygdomme, der volder problemer i forbindelse med, at befolkningen bliver ældre. Hvis vi skal skaffe ny viden til gavn for patienterne, vil det være kritisk at få etableret hospitalsbaseret service med særlig fokus på patienter med dobbeltdiagnoser for hjertesvigt og atrieflimren, således at behandlingstilbud løbende kan blive forbedret.
Nicklas Vinter forsvarer sin ph.d.-afhandling "Atrial fibrillation among patients with heart failure: Incidence, risk factors, and implications" den 29. april 2022 klokken 13.00 i mødelokale 2, indgang Y på Regionshospitalet Silkeborg.
Fire studier ligger til grund for afhandlingen
- Det første studie undersøger stigningen i hospitalsbehov i forbindelse med nyopstået atrieflimren. Patienter, der diagnosticeres med atrieflimren, kommer hurtigere på hospitalet, har flere indlæggelser og har et større sengedagsforbrug end patienter alene med hjertesvigt.
- Det andet studie beregner den forventede levetid, som en hjertesvigtspatient i gennemsnit taber, hvis atrieflimren opstår. Studiet viser, at patienter med en dobbeltdiagnose i gennemsnit taber ca. 1,5 år af den forventede levetid over en periode på 10 år.
- Det tredje studie undersøger, om kvaliteten af behandlingen for hjertesvigt har betydning for udviklingen af atrieflimren. Studiet viser, at hjertesvigtspatienter, der modtager behandling af høj kvalitet, har en lavere risiko for senere at udvikle atrieflimren.
- I forbindelse med det fjerde studie blev der udviklet et klinisk værktøj, hvis formål er at identificere de hjertesvigtspatienter, som har den højeste risiko for at udvikle atrieflimren. Ved at udpege højrisikopatienter kan medicinsk behandling mod blodpropper iværksættes tidligt. Værktøjet har klinisk potentiale, men det kræver yderligere undersøgelser og potentielle forbedringer, inden det kan tages i brug i praksis.