Det kræver god støtte og opbakning at trappe ud af et langvarigt forbrug af stærk smertestillende medicin. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

18-03-2025

80 procent af smertepatienterne får færre smerter, når de er trappet ud af stærk smertestillende medicin. Derfor har Regionshospitalet Silkeborgs Smerteklinik udviklet et unikt nedtrapningsforløb, der skal hjælpe patienterne ud af den afhængighedsskabende medicin – i tæt samspil med de praktiserende læger.

Smerter, træthed, problemer med hukommelsen, koncentrationsbesvær, dårligt humør, nedsat sexlyst … Umiddelbart ligner rækken af symptomer det typiske billede hos patienter med kroniske smerter – men faktisk er det i lige så høj grad situationen for de patienter, som gennem længere tid har været i behandling med stærk smertestillende medicin, de såkaldte opioider.

- Bivirkningerne ved langvarig brug af opioider ligner langt hen ad vejen de gener, som i sin tid var årsag til, at patienterne fik ordineret den stærke smertestillende medicin. Problemet er, at opioiderne mister effekt efter nogle måneder, og herefter er det i højere grad patienternes abstinenser, vi behandler med opioiderne, forklarer ledende overlæge Randi Eltved fra Regionshospitalet Silkeborgs Smerteklinik.

Sammen med sine kolleger i smerteklinikken har hun derfor de seneste år arbejdet målrettet på at hjælpe patienter med kroniske smerter med at trappe ud af smertestillende medicin. Og samtidig tilbyder klinikken undervisning og hjælp til de praktiserende læger, som møder de patienter, som reelt er blevet afhængige af de stærke smertestillende midler.

- Det handler om helt almindelige midtjyder, som i forbindelse med operation, skade eller anden sygdom har fået ordineret stærk smertestillende medicin og er endt med at blive afhængige af den. Vi kan alle havne i den situation, påpeger smertesygeplejerske Mette Dalsgård Bergmann.

Praktiserende læger oplevede modstand

Problemerne med de stærke smertestillende midler har været kendt gennem en årrække. For tre år siden bevilgede Region Midtjylland derfor penge til, at Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg kunne drive og udvikle en nedtrapningsindsats under Smerteklinikken.

På forhånd havde klinikken forhørt sig blandt de praktiserende læger for at få et indblik i, hvilke udfordringer lægerne oplevede i forbindelse med nedtrapning af langvarig opioidbehandling. For med en målgruppe på cirka 30.000 potentielle patienter alene i Region Midtjylland krævede opgaven en dedikeret indsats fra andre end smerteklinikken i Silkeborg.

- Vi kunne høre, at de praktiserende læger syntes, at opgaven var svær. De oplevede blandt andet at møde stor modstand fra patienterne, når snakken faldt på nedtrapning, ligesom lægerne savnede mere viden om både abstinenser og andre strategier i forhold til at leve med kroniske smerter, fortæller Randi Eltved.

Smerteklinikken oprettede derfor med projektleder og farmaceut Anne Mette Drastrup om bord et nyt tilbud om undervisning til de praktiserende læger, og Smerteklinikkens specialiserede medarbejdere har ind til videre besøgt 52 lægeklinikker fordelt bredt i Region Midtjylland. Her lærer lægerne og klinikkernes øvrige personale om de mange bivirkninger ved opioider og særligt om, hvordan de bedst støtter deres patienter, når de skal trappe ud af den vanedannende medicin.

- I første omgang handler det om at se på de enkelte patienters ressourcer. Har de et netværk, der kan støtte dem og bakke op, når det bliver svært? Og er de i en periode af deres liv, hvor det er realistisk at tumle abstinenser og øgede smerter? For det ER hårdt at trappe ud af opioider, og patienterne vil opleve at få det markant værre, mens de trapper ud, siger farmaceut Anne Mette Drastrup.

Derfor er det også helt afgørende, at både de pårørende og lægeklinikkernes personale kender til abstinenser og formår at anerkende, rumme og holde ved, når patienterne får trang til at give op.

Patienterne får det bedre efter nedtrapning

Gennem den tætte dialog håber Smerteklinikken samtidig, at de praktiserende læger i højere grad føler sig klædt godt på til at håndtere og vurdere de enkelte smertepatienter.

- Vi kan ikke skære alle smertepatienter over én kam. Vi er nødt til at dele dem op i kategorier, hvor nogle kan klare en nedtrapning med hjælp fra deres praktiserende læge, mens andre har brug for en henvisning til Smerteklinikkens nedtrapningsforløb eller et mere omfattende, tværfagligt smertebehandlings-forløb i Smerteklinikken, siger Randi Eltved.

Uanset hvad er der god grund til at se nærmere på brugen – og ikke mindst den langvarige brug - af opioider, mener Smerteklinikkens specialister.

- Opioider er ikke ufarlige. Der er en lang række bivirkninger som træthed, dårligt humør, søvnproblemer, hormonelle udfordringer med lav testosteron og infertilitet, øget svedtendens, påvirkning af sårheling og immunforsvar, øget dødelighed … Listen er ret lang, og vores erfaring er, at 80 procent af patienterne oplever færre smerter, når de er trappet ud af medicinen. Nogle allerede efter 14 dage, andre efter nogle måneder, siger Mette Dalsgård Bergmann.

Blandt andet derfor byder smerteklinikken også med mellemrum patienterne til ”nedtrapningscafé”, hvor de kan tale med andre patienter i samme situation og høre fra tidligere patienter, der er kommet godt igennem nedtrapningen.

- For én ting er, hvad vi som medarbejdere kan fortælle dem. Noget andet er at høre det fra en tidligere patient, som har oplevet det selv. Som kan fortælle, at hun oplever at være blevet mere klar i hovedet og være sluppet for forstoppelse. Eller en anden patient, som hører fra sin kone, at han er blevet sjovere at være sammen med, siger Mette Dalsgård Bergmann.

Hun håber, at den øgede opmærksomhed på risikoen ved langvarigt opioidbehandling kan hjælpe flere patienter ud af deres afhængighed og samtidig fjerne den skyld og skam, som flere patienter oplever i forbindelse med deres afhængighed og abstinenser.