191101_Marie Dahl.jpg
Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Hjerteforeningens Karkirurgiske Forskningspris blev fredag den 25. oktober overrakt til sygeplejerske, Post doc, Ph.D, Marie Dahl, RH Viborg.

28-10-2019

På Dansk Karkirurgisk Selskabs årsmøde fik Marie Dahl overrakt prisen af Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason.

Mare Dahl har siden slutningen af 90'erne været med til at iværksætte de første betydende forebyggende foranstaltninger på afdelingen i Viborg. Siden har hun gennemført en masteruddannelse i sygepleje ved Deakin University i Australien. Og i 2018 forsvarede hun sit PhD-projekt vedrørende forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos kvinder.

Marie Dahl er en vellidt og udtalt ildsjæl og aktiv i det kardiovaskulære forskningsnetværk ved Regionshospitalet Viborg. Endvidere indgår hun i et tværfagligt forskningsnetværk i OUH.

- Pr. dags dato er Marie Dahl forfatter eller medforfatter til 12 peer reviewed publikationer, og antallet vil utvivlsomt stige de kommende år med den aktivitet, hun lægger for dagen. Hun rager således op, som én af landets eneste sygeplejefaglige seniorforskere i karkirurgien, begrunder Gunnar Gislason prisoverrækkelsen.