Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Du er henvist til os, fordi du skal undersøges eller behandles for en lidelse i dit knæ.
Undersøgelsen kan give svar på:

  • Hvilken lidelse du har
  • Hvilken behandling du skal have
  • Om en eventuel knæoperation er nødvendig

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.

Du kan for eksempel møde:

  • Speciallæge (Knækirurg)
  • Specialiseret fysioterapeut
  • Ortopædkirurgisk sygeplejerske
  • Lægesekretær
  • Serviceassistent

Du kan også møde studerende og elever.

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Lyt til en podcast om at få et kunstigt knæ

Podcast om at få et kunstigt knæ

Få gode råd, viden og information om at få et kunstigt knæ i vores podcast.

Du hører også overvejelser og erfaringer fra patienter, der enten har fået et nyt knæ, eller er tæt på at skulle have et, og fra deres pårørende.

Lyt til podcasten om at få et kunstigt knæ

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din egen læge
  • En speciallæge
  • En anden hospitalsafdeling

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Vi opfordrer til, at du tager en pårørende med.

Inden du kommer, skal du:

  • Udfylde spørgeskema og medicinliste
  • Eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig

Afbud

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

Afbud til besøg i Knæklinikken:

Meld afbud på tlf. 78 41 63 60

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Afbud til indlæggelse:

Meld afbud senest på dagen på tlf. 78 41 63 00

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Afbud til 2 ugers kontrol:

Meld afbud på tlf. 78 41 61 35

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Kørsel til og fra hospitalet

Du kan i nogle tilfælde være berettiget til at få kørselsgodtgørelse eller hjælp til transport til og fra hospitalet.

Læs om reglerne, og se om du kan få tilskud eller hjælp til kørsel her

Søg om kørselsgodtgørelse via tilskud.rm.dk

Parkering ved hospitalet

Husk at betale for din parkering. Du kan få en parkeringsbillet ved de opstillede automater rundt omkring på parkeringspladserne ved hospitalet.

Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Silkeborg

Dit besøg

Når du ankommer

Når du ankommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved destination A2. Kig efter skiltet, hvor der står "Meld din ankomst".

Tag på plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig.

Scan dit sundhedskort

Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen.

Tag plads i venterummet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Dit forløb

Du kommer ind til en undersøgelse hos en ortopædkirurgisk speciallæge eller specialiseret fysioterapeut.

Ud fra undersøgelsen beslutter lægen sammen med dig, hvad det videre forløb skal være.

Eksempler på videre forløb:

  • Tilbud om operation
  • Opfølgende besøg i klinikken
  • Afslutning til egen læge
  • Henvisning til træning, rygestop, vægttab

Hvis du tilbydes operation

Hvis vi tilbyder dig en operation, skal du til flere samtaler og undersøgelser umiddelbart efter din undersøgelse hos lægen.

Du kan opleve ventetid mellem samtalerne. Du skal afsætte 2-4 timer til hele besøget.

Du kommer først til at tale med en sygeplejerske.

Sygeplejersken vil sammen med dig:

  • Tale om din livsstil i forhold til træning, rygning og vægt
  • Hjælpe dig med at finde vores information om dit forløb
  • Planlægge hvordan du får taget blodprøver og eventuelt hjertekardiogram

Herefter får du indkaldelse til en forberedelsessamtale med en sygeplejerske om dit videre forløb samt samtale bedøvelseslæge eller -sygeplejerske.

Din operation

Vi sender et nyt indkaldelsesbrev til dig med information om operationen, og hvad du skal forberede.

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Eksempler på forberedelse:

  • Faste
  • Transport til og fra hospitalet
  • Eventuelt indkøb af smertestillende medicin

Vær opmærksom på, at operationen kan blive aflyst, hvis du for eksempel har glemt at faste eller har taget medicin på operationsdagen.

Afslutning af dit forløb

Dit knæforløb hos os afsluttes forventeligt efter 3 måneder. I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.

Videre behandling kan for eksempel være:

  • Egen læge
  • Privat fysioterapeut
  • Et kommunalt tilbud

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os og de aftaler, vi har lavet.

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i undersøgelsen, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra

Find vej

Adresse, telefonnummer og kort

Adresse

Knæklinik 
Center for Planlagt Kirurgi 
Falkevej 1A 
8600 Silkeborg

Indgang og destination

Indgang A, destination A2

Telefonnummer

  • 78 41 63 60

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Kort 

Knæklinik ligger ved Indgang A ved destionation A2.

Se oversigtskort over Regionshospitalet Silkeborg

Kontakt

Telefon

  • 78 41 63 60

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Afbud til besøg i Knæklinikken:

Meld afbud på tlf. 78 41 63 60

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Afbud til indlæggelse:

Meld afbud på tlf. 78 41 63 00

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Afbud til 2 ugers-kontrol:

Meld afbud på tlf. 78 41 61 35

Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.

Mail

Du kan sende en mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

Send mail til klinikken

Adresse

Knæklinik 
Center for Planlagt Kirurgi 
Falkevej 1A 
8600 Silkeborg

Find vej

Indgang A, destination A2

Find vej på Regionshospitalet Silkeborg