Om klinikken

Sygdomme vi undersøger

Vi undersøger dig hvis du har mange forskellige sygdomme og/eller mange forskellige slags medicin, der er ordineret af læge.

Vi lægger en samlet plan for din behandling og tager højde for alle dine sygdomme.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.

Du kan for eksempel møde:

  • Kontaktlæge
  • Forløbskoordinator
  • Farmaceut
  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut.

Du kan også møde studerende og elever.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din egen læge
  • En læge fra en anden hospitalsafdeling.

Læs mere om henvisning 

Vi kontakter dig

Når du er blevet henvist, får du tilsendt et informationsbrev, hvor du kan læse om dit forløb.

Vi ringer til dig, når vi har gennemgået din journal og vurderet dit forløb. Til telefonsamtalen aftaler vi tid og sted for de undersøgelser, som du skal have lavet, inden du kommer ind til os.

Læs dit indkaldelsesbrev

Du modtager efterfølgende et indkaldelsesbrev som Digital Post

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid.
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.

Læs mere om indkaldelse

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit informationsbrev og indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Vi anbefaler, at du tager en pårørende med.

Dit besøg

Når du ankommer

Betal for din parkering

Husk at betale for din parkering med bil. Du kan få en parkeringsbillet ved de opstillede automater rundt omkring på parkeringspladserne.

Læs mere om parkering på Regionshospitalet Silkeborg

Scan dit sundhedskort

Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved destination A6.

Tag plads i venteområdet, der ligger lige overfor ankomststanderen.

Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Dit forløb

Du bliver tilknyttet en fast kontaktlæge og forløbskoordinator, som hjælper dig igennem hele forløbet.

Undersøgelser

Inden du kommer ind til os i klinikken, skal du have lavet forskellige undersøgelser. 

Det kan for eksempel være:

Vi forsøger, så vidt muligt, at samle dine undersøgelser på en enkelt dag. 

Se i dit indkaldelsesbrev, hvor og hvornår du skal møde op til dine undersøgelser.

Spørg din forløbskoordinator, hvis du har brug for hjælp til at booke tid tid blodprøve eller hjertekardiogram.

Dit første besøg i klinikken

Når du kommer ind til os første gang, skal du:

  • Gennemgå din medicin sammen med en farmaceut. Det er vigtigt, at du husker at medbringe al din medicin, inklusiv naturmedicin, vitamintilskud med mere.
  • Til en samtale og undersøgelse ved en læge
  • Vurderes af en fysioterapeut og ergoterapeut.

Efter samtalen afholder vi en konference mellem de fagpersoner, som du har mødt i klinikken, og relevante speciallæger. 

Du bliver tilbudt en let frokost i klinikken, imens konfrerencen foregår.

Imens du venter kan du i venteområde benytte dig af vores hvilestole.

Plan for din behandling

Vi giver dig svar på dine undersøgelser, og sammen med dig udarbejder vi din endelige behandlingsplan. Vi tager udgangspunkt i dine behov og konklusionerne fra konferencen. 

Det er forskelligt, hvilken behandling du skal have.

Din behandling kan være:

  • Et forløb hos os i klinikken
  • Henvisning til anden specialist
  • Genoptræning
  • At du afsluttes  ved egen læge.

Afslutning af dit forløb

Vi aftaler sammen med dig, hvornår du skal afsluttes ved os i klinikken, og ansvaret overgår til din egen læge.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os. 

Til pårørende

Vi anbefaler, at du deltager i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Find vej

Adresse og kort

Parkering

Offentlig transport

Information og guider

Kontakt

Telefon

  • 78 41 76 82

Telefontid: Mandag - fredag: Kl. 8-13

E-mail

Du kan sende en e-mail til os via Digital Post

Hav dit MitID klar

Send e-mail til klinikken

Adresse

Klinik for Multisygdom 
Diagnostisk Center 
Regionshospitalet Silkeborg 
Falkevej 1A 
8600 Silkeborg 

Indgang og destination

Indgang A, destination A6