Om afsnittet
Sygdomme vi behandler
I Akutafsnit 2 modtager vi dig, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade.
Vi behandler dig, og vurderer om du skal indlægges på et andet afsnit på hospitalet, eller om du kan komme hjem.
Faggrupper du møder
I afsnittet møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Sygeplejersker
- Læger
- Social- og sundhedsassistenter
- Lægesekretærer
- Serviceassistenter.
Du kan også møde studerende og elever.
Der er 18 sengepladser i afsnittet.
Før du kommer
Husk at medbringe
Det skal du have med:
- Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Din faste medicin i original indpakning
- Eventuelt medicinliste.
Mens du er indlagt
Meld din ankomst
Når du kommer, melder du din ankomst i receptionen hos lægesekretæren.
Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Du kommer direkte ind på stuen, hvis du ankommer liggende.
Ventetid
Der kan komme akutte patienter, som gør, at du kan opleve ventetid.
Henvend dig til lægesekretæren i receptionen, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Samtale og undersøgelser
Du bliver vist ind på stuen af en sygeplejerske. Her bliver du undersøgt af en læge.
Du bliver blandt andet spurgt om:
- Hvordan du har det
- Hvilke symptomer, du har.
Ud fra samtalen planlægger vi din indlæggelse og hvilke undersøgelser, du skal igennem.
Undersøgelserne kan for eksempel være:
- Blodprøver
- Ultralydsundersøgelse
- Røntgenundersøgelse.
Du skal være forberedt på ventetid. Vi kan ikke altid fortælle dig, hvornår du skal til undersøgelser.
Vi kan bede dig om at gå til undersøgelse, hvis vi vurderer, at din tilstand tillader det.
Sengestue og faciliteter
Du får din egen sengestue, med eget toilet og bad.
Der er også et fjernsyn på stuen.
Der er gratis wifi i afsnittet. Det hedder RegionMIDT-Gaest, og du logger ind med dit cpr-nummer.
Mad og drikke
Du får tre daglige hovedmåltider, mens du er indlagt. Derudover er der eftermiddags- og aftenkaffe hver dag.
Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:
- Morgenmad fra kl. 7.30-9.00
- Frokost fra kl. 11.45-12.30
- Eftermiddagskaffe fra kl. 14.00-15.00
- Aftensmad fra kl. 17.30-18.15
- Aftenkaffe fra kl. 19.30-20.30
Læs mere om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg
Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som for eksempel allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Spørg personalet når du kommer, så hjælper vi med at bestille den rette kost.
Når du skal hjem
Vejledning før udskrivelse
Du bliver udskrevet, når vi vurderer, at du er klar til at komme hjem eller blive overflyttet til et andet afsnit.
Udskrivelse
Vi laver et udskrivelsesbrev om din indlæggelse hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk.
I brevet kan du finde information om:
- Dit sygdomsforløb
- Den behandling, du har fået hos os
- Resultatet af dine undersøgelser
- Eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.
Vi kontakter også din kommune, hvis du skal have hjælp, når du kommer hjem.
Til pårørende
Besøg
Som udgangspunkt har vi ingen faste besøgstider. Pårørende er altid velkomne efter aftale med den indlagte.
Henvend dig i receptionen i skadestuen, når du kommer. Lægesekretæren fortæller dig, hvilken stue din pårørende ligger på.
Børn er velkomne
Børn er meget velkomne til at komme på besøg. Aftal gerne med personalet, hvis der kommer børn.
Vis hensyn til de øvrige patienter
Vi henviser til, at pårørende opholder sig på patientstuen for at vise hensyn til de øvrige patienter, som kan have brug for ro og hvile. Der gælder dog særlige forhold, hvis patienten deler stue med en anden patient.
Din rolle som pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det. Det er også muligt at være med virtuelt via din telefon, hvor du kan få et link over SMS.
Hvis du har spørgsmål til personalet, kan du bruge patientkaldet på stuen, når du er på besøg. Det tilknyttede personale kommer herefter ind på stuen.
Telefoniske henvendelser er velkomne efter aftale med den indlagte.
Er I flere pårørende, opfordrer vi til, at I koordinerer spørgsmål og henvendelser, og i øvrigt opdaterer hinanden på patientens forløb.
Mad og drikke
Patienten får mad og drikke på stuen, hvis vedkommende ikke venter på eventuelle undersøgelser, der kræver faste. Pårørende kan købe mad og drikke i kantinen eller kiosken på hospitalet.
Læs om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg
Du kan som pårørende altid bede om et glas vand eller en kop kaffe.
Overnatning
Du kan ikke overnatte på stuen.
Find vej
Adresse
Akutafsnit 2
Akutafdelingen
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Alle 5B
8800 Viborg
Indgang
Indgang B, etage 2
Brug grøn trappe eller elevator
Kort
Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg