Klinik for Vandladningsproblemer i Viborg
Vi undersøger og behandler mænd og kvinder med vandladningsproblemer. Find praktisk information og læs om dit forløb her.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi undersøger og behandler dig, hvis du har problemer med din vandladning. I klinikken modtager vi både mænd og kvinder.
Eksempler på sygdomme:
- Inkontinens
- Nedsat eller manglende vandladningsfunktion
- Hyppig vandladningstrang
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Faggrupper du kan møde:
- Kontinenssygeplejerske
- Læge
- Lægesekretær
Du kan også møde studerende og elever.
Undersøgelse og behandling
Klinik for Vandladningsproblemer er en del af Kvindesygdomme og Fødsler.
I afdelingen har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme til undersøgelse og behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En speciallæge
- En læge på en anden hospitalsafdeling
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Husk at udfylde og medbringe spørgeskema. Skemaet er vedlagt i dit indkaldelsesbrev.
Afbud
Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Ring gerne indenfor 3 hverdage, efter du har modtaget dit indkaldelsesbrev.
Telefonnummer: 70 44 57 80.
Dit besøg
Når du ankommer
Skan dit sundhedskort
Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved indgangen til klinikken.
Du får en bon, når du har registeret dig, hvor der står, hvor du skal gå hen og vente.
Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.
Henvend dig til personalet i klinikken hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Registrer din bil
Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.
Dit forløb
Samtaler og undersøgelser
Du kommer ind til en afklarende samtale hos en kontinenssygeplejerske. Samtalen tager udgangspunkt i spørgeskemaet, som du har modtaget med dit indkaldelsesbrev.
Du bliver indkaldt til et nyt besøg hos en læge, hvor du får foretaget en gynækologisk undersøgelse samt en ultralydsskanning af underlivet.
I nogle tilfælde skal du have lavet yderligere undersøgelser.
Eksempler på undersøgelser:
Behandlingsmuligheder
Dine behandlingsmuligheder afhænger af, hvilken sygdom eller problematik du har.
Eksempler på behandling:
- Råd og vejledning om drikke- og toiletvaner.
- Bækkenbundstræning
- Medicin
- Eventuelt operation
Afslutning af dit forløb
Du er tilknyttet Klinik for Vandladningsproblemer, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.
Videre behandling kan for eksempel foregå:
- Hos egen læge
- I din hjemkommune
- På et andet hospital
Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet.
Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i Kontinensforeningen.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.