Børn og Unge Klinik modtager børn og unge, som er henvist fra egen læge for at blive udredt for, om de har astma eller allergi.
Vi er et team på 1-3 speciallæger og 6 sygeplejersker, der er særlig uddannet/oplært til at behandle netop de sygdomme.
Spørg eventuelt når I møder, hvad vi forventer at gøre, så barnet/den unge ikke er unødigt bekymret til undersøgelsen.
Forbered dig til undersøgelsen
Husk at tage din medicin med til undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Vi starter med at måle og veje dig. Bagefter kommer du ind til en læge og sygeplejerske, som taler med dig om, hvordan du har det, og hvilke symptomer du oplever.
Derudover undersøger vi dig, lytter på dit hjerte og dine lunger, og vi tager eventuelt prøver, fx priktest og/eller blodprøve.
Vi udfører yderligere undersøgelser, hvis vi vurderer, at det er relevant.
Det kan for eksempel være:
Måling af lungefunktion ved at puste i en computer (børn over 6 år)
Lungefunktionsundersøgelse (børn over 3 år)
Anstrengelsestest (hvis du skal lave en anstrengelsestest, får du en ny indkaldelse til en anden dag)
Børn fra 6 år skal puste i et apparat, der viser, hvordan lungefunktionen er.
Små børn fra 3-års alderen skal i nogle tilfælde trække vejret i et apparat, der viser, hvordan deres lungefunktion er. De skal have en lille næseklemme på til undersøgelsen.
I enkelte tilfælde skal de lidt større børn også lave en anden type undersøgelse, hvor de puster til en sky på et lille apparat. Lægen beslutter, hvilke undersøgelser vi laver.
Ved behov bliver barnet eller den unge udstyret med et peakflowmeter, så I kan vurdere lungefunktionen ved hjemmemålinger.
Hvis du ikke kan få svar med det samme, aftaler vi med dig, hvordan du får svar.
Videre forløb
Plan for behandling kan være:
Opstart af medicinsk behandling
Justering af medicin
Hjælp og instruktion til, hvordan du skal tage din medicin
Du kommer typisk til opfølgning i Børn og Unge Klinik 2 gange om året.
Det kan for eksempel være:
Løbetest
Metacholintest
Mannitoltest
Eukapnisk hyperventilationstest
Hold for småbørnsforældre
Vi har et gratis undervisningstilbud til alle forældre, der har et barn i alderen 0-5 år med småbørnsastma. Familiens nære relationer, som ofte passer barnet, er velkommen til undervisningen.
Forældre kan henvises fra egen læge og behøver ikke nødvendigvis at have et forløb i Børn og Unge Klinik.
Undervisningen foregår på en hverdag fra kl. 9.00-12.00 og varetages af en astmasygeplejerske.
Der er hold 2 gange om foråret og 2 gange om efteråret.
Hold for børn og unge fra 6-16 år
Vi har et gratis undervisningstilbud for børn fra 6-16 år børn med astma.
Undervisningen foregår på hold med 4-6 deltagere og forløber over 2 x 2 timer. Det foregår på hverdage og kræver derfor, at barnet får fri fra skole.
Det er en astmasygeplejerske, der varetager undervisningen.
Det er lægen, der beslutter om du får tilbudt allergivaccination. Behandlingen bliver omhyggeligt planlagt inden opstart.
Hvis du har fødevareallergi, kan du blive tilbudt en fødevareprovokation som en del af udredningen
Mere information
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Klinik, kan du ringe på tlf. 78 44 54 00 på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1362314
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.