Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling forkortes med "IVF", der står for In Vitro Fertilisation (befrugtning udenfor kroppen).

En IVF-behandling består af hormonbehandling, ægudtagning, befrugtning med sæd i laboratoriet og efterfølgende tilbagelægning af æg i livmoderen.

• Kvinder under 41 år
• Kvinder med lukkede eller ikke fungerende æggeledere 
• Kvinder med PCO/PCOS 
• Kvinder med endometriose 
• Mænd med nedsat sædkvalitet eller mænd, der er steriliseret 
• Uforklarlig barnløshed 
• Enlige kvinder
• Lesbiske par

IVF-behandlingen deles op i 7 trin:

• Forbehandling (nedregulering)
• Hormonstimulering
• Ægudtagning
• Sædprøve
• Befrugtning  
• Oplægning af befrugtede æg
• Progesteronbehandling og graviditetsprøve

Før du/I kan opstarte behandlingen, har du/I været til en forundersøgelse ved en læge og set IVF Kick-Off via videolink.

Skal du/I anvende donorsæd til behandlingen, kan du/I læse mere i denne vejledning – Sæddonation.

Du/I skal selv bestille donorsæd til behandlingen. Det er vigtigt, at det er bestilt inden tilmelding. Læs mere om Bestilling af donorsæd.

Når du får din menstruation, skal du tilmelde dig via en formular på vores hjemmeside på www.fertilitetsklinikkenskive.dk.

Vælg "Selvbetjening" - "Tilmelding til behandling". Du skal bruge dit MitID.

Hvis du har fået p-piller, skal du oplyse dato for sidste p-pille.

Du får herefter sendt en skanningstid i din digitale post. 

Har du tilmeldt dig en lang behandling, får du et skema med datoer for start på forbehandling/nedregulering sammen med skanningsstiden. Der er lagt en recept på receptserveren på den medicin, du skal tage, og som du skal sørge for at få bestilt/hentet før opstart.

Før opstart på reagensglasbehandling er der flere ting, du/I selv kan gøre for at optimere behandlingen.

Se patientvejledningen om livsstil og risiko.

Der findes flere forskellige stimuleringer i forbindelse med reagensglasbehandling. Efter din forundersøgelse vil lægen planlægge, hvilken stimulering der passer bedst til dig. Behandlingen vil altid være individuelt planlagt, men kan blive ændret undervejs.

Begrebet cyklusdag anvendes i forbindelse med planlægning af behandlingen. Første cyklusdag er første menstruationsdag, det vil sige den første dag du vågner og har frisk blødning. 

Den korte behandling består af en hormonstimulation af ca. 12-14 dages varighed. Formålet med hormonstimuleringen er at stimulere et passende antal æggeblærer.

Hormonstimuleringen påbegyndes på 2.-3. cyklusdag efter, at du har været til skanning, og det er vurderet, at forholdene i livmoder og æggestokke er tilfredsstillende at starte behandling op på. Slimhinden skal være tynd, og der må ikke være cyster i æggestokkene, der kan forstyrre hormonstimuleringen. Lægen vurderer samtidigt, hvor mange små æganlæg der er og beregner den korrekte startdosis herudfra. 

Efter skanningen starter du med hormoninjektioner, der skal stimulere væksten af æggeblærer (follikler) i æggestokkene. Efter ca. fire dages hormonstimulering kommer du igen til skanning, hvor vi kan danne os det første indtryk af reaktionen fra æggestokkene. På dette tidspunkt vil du ofte skulle supplere behandlingen med indsprøjtninger, der skal "bremse" din egen ægløsning. Udviklingen af æggeblærer følges tæt med 2-3 skanninger mere inden ægudtagningen planlægges.

Forbehandling/nedregulering

Forbehandling består af Gonapeptyl-injektioner, som du skal starte med på ca. 21. cyklusdag. Du vil få datoen oplyst, når du får det skema, som skal følges under nedreguleringsperioden. Gonapeptyl indeholder et hormon, der bevirker, at kvindens egen produktion af kønshormoner bremses/blokeres, således at spontan ægløsning forhindres. Under nedreguleringen får du en menstruationslignende blødning. Hvis du oplever, at blødningen udebliver skal du kontakte klinikken.

Det er vigtigt også at fortsætte med Gonapeptyl samtidigt med hormonstimuleringen. 

Blokeringen af egne kønshormoner med Gonapeptyl kan give forbigående bivirkninger. Du kan opleve at få hedeture, hovedpine, træthed og tørre slimhinder. Enkelte kan også under behandlingen opleve, at de bliver mere irritable. 

Hormonstimulering

Den lange behandling består af en hormonstimulation af ca. 10-16 dages varighed efter forbehandlingen/nedreguleringen. Formålet med hormonstimuleringen er at stimulere et passende antal æggeblærer.

Hormonstimuleringen påbegyndes efter, at du har været til skanning, og det er vurderet, at forholdene i livmoder og æggestokke er tilfredsstillende at starte behandling op på. Slimhinden skal være tynd, og der må ikke være cyster i æggestokkene, der kan forstyrre hormonstimuleringen. Lægen vurderer samtidigt, hvor mange små æganlæg der er og beregner den korrekte startdosis herudfra. 

Efter skanningen starter du med hormoninjektioner, der skal stimulere væksten af æggeblærer (follikler) i æggestokkene. Efter ca. 7 dages hormonstimulering kommer du igen til skanning, hvor vi kan danne os det første indtryk af reaktionen fra æggestokkene. Udviklingen af æggeblærer følges tæt med 1-2 skanninger mere inden ægudtagningen planlægges.

Forskning har vist, at patienter, der kun vil lave få æg i en behandling, vil evt. kunne øge antallet af æg ved to stimuleringer kort efter hinanden.

En Duo stimulering indholder to korte behandlinger med én dags pause imellem. Æggene, der tages ud, befrugtes og fryses ned efter hver stimulering. 

Efter behandlingen planlægges oplægning af fryseæg.

For nogle behandlinger vil det være aktuelt at fryse alle æg efter udtagning og befrugtning, og derefter lave en frysebehandling. Det kaldes segmentering.

En segmentering kan være planlagt, men kan også opstå under behandlingen ved for eksempel:

• Fund af endometriose eller adenomyose
• Udtagning af et højt antal æg/æggeblærer
• Fund af polyp, væskefyldt æggeleder eller andet under stimuleringen, som kan nedsætte chance for graviditet

Segmentering kan laves både efter en kort og en lang behandling.

Efter kontrolskanningen taler du med en sygeplejerske og får information om opstart på medicin. Du får et skema udleveret og information om, hvilken medicin du skal bruge og hvornår.

Du skal hente medicin til behandlingen på apoteket. Vær opmærksom på, at ikke alle apoteker har medicinen på lager. Fertilitetsklinikken har en aftale med apotekerne i Skive om, at de har medicinen hjemme.

Dine recepter ligger elektronisk. Køb kun den medicin, du skal bruge.

Blødning og infektion

I sjældne tilfælde kan der opstå blødning indvendigt i maven. Desuden er der en lille risiko for, at de forstørrede æggestokke kan dreje sig og give smerter.

Hvis du får feber, bløder kraftigt og er utilpas efter ægudtagningen, eller får meget stærke smerter, skal du kontakte klinikken eller vagtlægen uden for klinikkens åbningstid.

Der er en meget lille risiko for (0,01 procent), at der kan opstå en betændelsesreaktion i underlivet efter ægudtagningen. En betændelsesreaktion kan kræve penicillinbehandling, eventuel indlæggelse og i meget sjældne tilfælde operation.

Meget lille risiko for blodpropper

Ekstremt sjældent er der en risiko for at få en blodprop i forbindelse med behandlingen. Oftest sker det, hvis man har været meget overstimuleret.

I så fald fortæller vi nærmere om de forholdsregler, du skal være opmærksom på. Du bliver i så fald sat i forebyggende behandling med blodfortyndende medicin – læs mere i vejledningen om overstimulation ved reagensglasbehandling.

Totalfrys/segmentering

I visse tilfælde beslutter lægen, at der ikke skal lægges æg op i den aktuelle cyklus, men at alle egnede æg nedfryses til senere brug. Det gøres, hvis der for eksempel ved skanningerne er set en polyp i livmoderen, endometriose eller der dannes for mange æggeblærer, så risikoen for overstimulering er stor.

Det kan besluttes allerede inden ægudtagningen. Andre gange tages beslutningen på dagen for ægudtagningen eller ægoplægningen.

Chancen for graviditet er stort set den samme ved totalfrys som ved oplægning af et friskt æg, da fryseteknikken betyder, at cirka 90-95 procent af æggene er egnede til oplægning efter optøning. 

Tvillingegraviditet og risici

Ved IVF-behandling med oplægning af 1 blastocyst er der en meget lille risiko for, at det befrugtede æg deler sig og bliver til en tvillingegraviditet. Risikoen er lidt større, end hvis man bliver naturligt gravid.

Lægefagligt er det bedre at føde 1 barn ad gangen frem for tvillinger. Der er altid en lille risiko for, at der sker noget, når man føder et barn. Risikoen er større, hvis man føder tvillinger.

I laboratoriet har vi over mange år udviklet nye teknikker, som giver 5-døgnsdyrkede æg en overlevelseschance på 90-95 procent. Det vil sige, at der stort set intet tab er ved for eksempel at lægge 1 æg op og nedfryse nummer 2 sammenlignet med at lægge 2 æg op.

Chancen for at man ender med at blive forældre, er stort set den samme, og samtidig undgår man risikoen ved tvillingegraviditet.

Graviditet udenfor livmoderen

Hos kvinder, som ikke har fået fjernet æggelederne, er der risiko for, at en eventuel graviditet kan sætte sig i æggelederen. En sådan graviditet kan ikke gennemføres og må oftest fjernes ved en kikkertoperation.

Ved kraftige smerter og positiv graviditetstest skal du kontakte Fertilitetsklinikken, egen læge eller vagtlæge.

Hormonbehandling øger ikke risikoen for kræft

Der har været en del debat, om der er en øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder, som har fået hormonstimulation.

Flere undersøgelser, herunder en stor dansk undersøgelse, viser, at der generelt ikke er øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder, der har fået hormonbehandling.

Risiko for medfødte fosterskader

Der er hidtil på verdensplan født 4 millioner børn efter behandling med IVF, og med vores nuværende viden, er der intet, der tyder på en øget risiko.

Der kan forekomme bivirkninger af hormonbehandlingen:

• Oppustethed
• Humørsvingninger
• Væskeophobning
• Øget udflåd
• Hovedpine
• Træthed
• Tørre slimhinder
• Brystspændinger

Du kan evt. opleve rødme, hævelse og blå mærker omkring injektionsstedet. Dette kan være en lokal reaktion i huden, og forsvinder af sig selv. Dog skal du reagere og søge læge, hvis du får voldsom hævelse eller nældefeber.

Udviklingen af æggeblærer følges nøje med ultralydsskanninger af dine æggestokke. Når vi kan se, at æggeblærerne har fået den rigtige størrelse, planlægges tidspunkt for ægudtagning. Det nøjagtige tidspunkt for udhentning af æg får du/I først 2-3 dage før.

På klinikken anvender vi forskellige typer hormon til at starte ægmodningen. Hvilken type hormon der er den bedste for dig, vil være en individuel lægelig vurdering. 

Den ægmodnende sprøjte skal tages præcist på det tidspunkt, som du er blevet informeret om på klinikken. Skulle det ske, at sprøjten ikke er taget korrekt, er det vigtigt at informere klinikken hurtigst muligt. 

På dagen for ægudtagningen møder både du og eventuelt din partner eller pårørende i klinikken. Besøget i klinikken varer omkring 2 timer. Selve ægudtagningen tager cirka 10 minutter.

Ægudtagningen foregår ultralydsvejledt gennem skeden. Der føres en tynd kanyle gennem skedevæggen ind i æggestokken, så æg kan suges ud. Det bliver gjort i begge æggestokke, indtil alle ægblærer er tømt.

Under ægudtagningen er der mulighed for at følge med i processen på en skærm og se de æg, der bliver fundet.

Smertebehandling

Under ægudtagningen er der mulighed for 2 typer smertebehandling – akupunktur eller traditionel medicin (syntetisk morfin).

Akupunktur består af 7 nåle, som fremmer kroppens egen produktion af endorfiner (smertelindrende hormon). Forskning viser, at akupunktur er lige så smertelindrende som medicin.

Uanset hvad du vælger, bliver der altid lagt en kanyle ind i en blodåre, og der gives lokalbedøvelse i skeden.

Det er ok at være nervøs

Det er naturligt at være både spændt og nervøs før første ægudtagning. Mange spørgsmål melder sig. Hvordan det mon går? Hvor mange æg er der Gør det ondt? Er sædkvaliteten god nok?

Vi bestræber os på at skabe trygge rammer om ægudtagningen og langt de fleste oplever det udramatisk. Der er dæmpet lys og musik på stuen, og vi taler sammen undervejs.

De fleste er klar til at tage hjem cirka 1 time efter ægudtagningen. Inden du/I forlader klinikken, fortæller en sygeplejerske om antallet af æg, eventuel sædkvalitet og det videre forløb.

Det er vigtigt, at du ikke er alene i døgnet efter ægudtagningen.

Hvis du har fået smertestillende medicin under ægudtagningen, kan det nedsætte din reaktionsevne, og du må derfor ikke køre bil resten af dagen.

Bliver du utilpas, får kraftige smerter, temperaturforhøjelse eller begynder at bløde så kraftigt, at I føler jer utrygge efter I er kommet hjem, bedes I kontakte klinikken eller lægevagten udenfor klinikkens åbningstid.

Ved IVF (In Vitro Fertilization) tilsættes oprensede sædceller til æggene. En enkelt sædcelle finder selv vejen ind i ægget. Ligesom i naturen - bare i en dyrkningsskål. 

Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, eller der tidligere har været manglende eller dårlig befrugtning ved IVF, tilbydes behandling med ICSI (Intra Cytoplasmic Sperm Injection), ofte omtalt som mikroinsemination. Her udvælges en enkelt sædcelle, som føres ind i ægget ved hjælp af en tynd glaspipette.

For par, der gennemgår behandling med ICSI, adskiller behandlingsforløbet sig principielt ikke fra IVF-behandling. Forskellen består i laboratoriearbejdet.
Klinikkens indstilling er at tilbyde ICSI til de par, hvor denne behandling er nødvendig.

Ved oplægningen udvælges det/de bedste æg, uanset om det/de er befrugtede ved ICSI eller IVF. Graviditetschancen pr. behandling er den samme ved ICSI som ved IVF-behandling.

I gennemsnit udhentes der ca. 9 æg fra hver patient. Æggene opbevares i laboratoriet i et varmeskab (inkubator/embryoskop) under optimale forhold.
Dagen efter ægudtagningen kan laboratoriet se de første tegn på befrugtning. Befrugtning ses ved, at der er 2 kerner i ægget. Den ene kerne stammer fra kvindens æg, den anden stammer fra mandens sædcelle. Kernerne, der indeholder arvemateriale, er endnu ikke smeltet sammen, men det gør de i løbet af nogle timer. Ved sammensmeltningen af de to kerner afsluttes befrugtningen, og ægget kan nu starte deling.
Du skal kontakte laboratoriet dagen efter ægudtagningen for at få oplyst, om der er befrugtning samt information om det videre forløb.

I gennemsnit bliver ca. 60-70 % af æggene befrugtet. Det sker imidlertid nogle gange, at æggene er befrugtede, men ikke deler sig. Det sker også, at befrugtede og delte æg stopper i udviklingen. I sådanne tilfælde sker der ingen ægoplægning.

Ved oplægningen udvælges det bedste æg.

Vi prioriterer, at rammerne omkring ægoplægningen er afslappede og trygge.

Klinikken følger Sundhedsstyrelsens vejledning i forhold til, hvor mange æg der skal lægges tilbage i livmoderen. Det vil sige, at vi lægger 1 æg tilbage uanset kvindens alder.

Oplægning af æg sker 2-5 dage efter ægudtagningen. Oftest kan tidspunktet først oplyses samme dag, som ægget lægges tilbage. Ægget til oplægning udvælges af laboratoriet ud fra nøje fastsatte kvalitetskrav.

I meget få tilfælde kan ægoplægningen blive aflyst på selve dagen. For eksempel kan en planlagt ægoplægning på 5. dagen aflyses, hvis ægget fortsat mangler udvikling. Ægget kan eventuelt i stedet nedfryses på 6. dagen og lægges tilbage i en frysecyklus på et senere tidspunkt.

Oplægningen sker normalt helt uden ubehag. Ægget lægges op i selve livmoderen gennem livmoderhalskanalen ved hjælp af et tyndt kateter.

Du skal møde med fyldt blære for at lette tilbagelægningen.

Ægget sætter sig fast cirka 5-7 dage efter befrugtningen. Ægget ligger i en tætsluttende spalte mellem for- og bagvæggen af livmoderen og kan derfor ikke falde ud.

Efter ægoplægningen er det meget almindeligt, at der kan være gener fra underlivet i form af en trykkende fornemmelse og følelse af oppustethed. Det er dels fordi, at æggestokkene fortsat er stimulerede, selvom de ikke mere danner æg, og fordi der kan være følger efter selve ægudtagningen. Disse gener forsvinder normalt efter ca. 2 uger. Hvis du føler dig usikker, er du altid velkommen til at kontakte sygeplejerskerne på Fertilitetsklinikken.

Fra dagen efter ægudtagning og i perioden frem til graviditetstesten, skal du behandles med hormonet progesteron i skeden. Hormonet stabiliserer slimhinden i livmoderen, så du øger din chance for at blive gravid.

Nogle oplever kvalme, brystspændinger, oppustethed, udflåd, hovedpine og væskeophobning i kroppen i forbindelse med progesteronbehandling. Vær opmærksom på at det kan forveksles med graviditetssymptomer.

Det er ikke nødvendigt at være sygemeldt efter ægoplægningen. Hvis du har fået taget mange æg ud og har symptomer på overstimulation, råder vi dig til at blive hjemme og tage den med ro i nogle dage. 

Vi anbefaler, at du undgår at løfte mere end 10-15 kg. ad gangen eller 500 kg i løbet af en dag. Se iøvrigt Arbejdstilsynets anbefalinger.

Vi anbefaler, at I ikke har samleje/orgasme i den første uge efter ægoplægningen for at undgå sammentrækninger i livmoderen. Anvend kondom i forbindelse med samleje, da progesteronbehandling i skeden kan give irritation.

Motion øger blodgennemstrømningen til livmoderen. Nyere undersøgelser tyder dog på, at udøvelser af sport med høj fysisk intensitet kan øge risikoen for abort. Det vil sige, når du har fået lagt æg op, må du gerne fortsat bevæge dig, men undgå sport, hvor du presser dit kredsløb (høj puls).

Vi fraråder løb, boldsport, fitness, ketsjersport, ridning og skiløb, da der er risiko for stød i maven eller fald.

Vent med svømmehal og karbad, til du er stoppet med progesteronbehandling. 

Ventetiden indtil graviditetstesten kan føles lang, og det er naturligt at veksle mellem positive og negative tanker.

Graviditetstesten er en blodprøve 14-16 dage efter ægudtagningen. I forbindelse med ferieperioder på klinikken kan det dog ske, at prøven skal tages som en urinstix 17 dage efter ægudtagning.

Blodprøven skal tages på nærmeste laboratorie eller sundhedshus. Du skal selv bestille tid til blodprøvetagning.

Svaret gives telefonisk dagen efter af en sygeplejerske, og vi opfordrer jer til at planlægge, hvor I er, når vi taler sammen. Det kan for eksempel være svært at være sig i et åbent kontormiljø, når man modtager svaret og har brug for at reagere.

Det er vigtigt, at den givne tid for graviditetstesten overholdes, da der ellers kan forekomme et falsk resultat i både positiv og negativ retning.

Vi glæder os til at kunne ønske dig/jer tillykke.

Vi tilbyder en graviditetsskanning i 8. graviditetsuge, altså ca. 6 uger efter ægoplægning. Skanningen viser, om graviditeten er normalt udviklet, antallet af fostre og placering. Man kan også se, om størrelsen svarer til graviditetslængden, og om der er hjerteblink som tegn på liv. Herefter bliver du/I fulgt op på af egen læge og jordemoder frem til fødslen.

Efter fødslen er Fertilitetsklinikken forpligtiget til at indberette oplysninger om fertilitetsbehandling, der resulterede i en fødsel til Sundhedsstyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du udfylder graviditets- og fødselsskemaet efter fødslen og sender det til os. Du vil få mere information om dette til graviditetsskanningen.

Der kan være risiko for, at graviditeten ikke fører til fødsel. Af de, der opnår en positiv graviditetstest, vil cirka 20% abortere. Det samme gør sig gældende for spontant opståede graviditeter.

Hver gang der bliver oplagt befrugtede æg, får ca. halvdelen en negativ graviditetstest. Det er psykisk hårdt at få denne besked, og en naturlig reaktion herpå kan være skuffelse, tristhed og vrede. Vi opfordrer jer til at tale om det, og I er altid velkomne til at henvende jer i klinikken herom.

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor der ikke opstår en graviditet, hver gang der lægges befrugtede æg tilbage i livmoderen. For eksempel:

• Kromosomfejl er den hyppigste årsag. Mange befrugtede æg udvikler sig ikke korrekt, selvom de ser helt normale ud i mikroskopet, når de oplægges
• Slimhinden i livmoderen er ikke modtagelig for æggene
• Kvindens alder har en stor betydning. Kvinder i begyndelsen af 20'erne har f.eks. dobbelt så stor graviditetschance pr. behandling som kvinder i slutningen af 30'erne
• Kvinder med muskelknuder i livmoderen har en noget nedsat chance for graviditet
• Kvinder med aflukkede og udspilede æggeledere, som i løbet af behandlingen viser sig at være fyldt med væske, har ligeledes en nedsat chance. Her vil det hjælpe at få æggelederne fjernet efter et mislykket IVF-forsøg

Har du/I æg i fryseren, skal de bruges før starten på en ny frisk behandling – læs mere om frysebehandling.

Efter et negativt graviditetssvar gennemgår vi jeres forløb med henblik på, om der kan gøres noget anderledes i næste behandling. Før opstart på ny behandling, skal du/I have en samtale med en sygeplejerske.

Hvis du/I skal bruge donorsæd til næste behandling, skal det bestilles. Vær opmærksom på, om donorsæden kan være leveret til klinikken inden næste behandling.

Hvis du/I ikke har flere forsøg, bliver du/I tilbudt en afsluttende lægesamtale.

Resultaterne ved IVF-behandling er forbedret betragteligt gennem de seneste år. Det lykkes for cirka 70-80 procent af parrene at få barn i løbet af 1-3 gennemførte behandlinger.

Cirka 1 procent opnår tvillingegraviditet.

På verdensbasis er der født flere millioner børn efter IVF-behandling. Undersøgelser fra flere lande tyder ikke på, at der er et øget antal af misdannelser efter IVF-behandling.

Kørselsgodtgørelse
Du kan læse om betingelserne for at få kørselsgodtgørelse her.

Frit sygehusvalg
Fertilitetsbehandling er omfattet af lov om frit sygehusvalg. Dette betyder, at man som patient frit kan vælge blandt landets offentlige fertilitetsklinikker.

Kopi af journalen
Alle patienter i det danske sundhedsvæsen har via Sundhed.dk adgang til deres journal. Ønsker du en kopi af din journal, kan du finde den her.