For at finde ud af, hvor på benet du skal amputeres, er det nødvendigt at finde ud af hvordan blodforsyningen er i dit ben. Det er vigtigt med en god blodforsyning for at operationssåret kan hele.

Inden operationen kan lægen bede om en såkaldt hudperfusionstest (HPT) og eventuelt en distal blodtryksmåling (DBT), hvor blodforsyningen måles.

De to undersøgelser foregår i en anden afdeling, Fysiologi.

Vi sørger for, at du kommer til undersøgelserne.

Rygning nedsætter blodforsyningen til de små blodkar. Det betyder, at sår/operationssår heler dårligt, at der er større risiko for infektion og at stumpen kan på sigt blive mindre robust.

Hvis du er ryger, bør du derfor forsøge at blive røgfri før, under og efter operationen.

Alkohol forringer immunforsvaret og øger dermed risikoen for infektioner. Du bør derfor stoppe med at drikke alkohol før, under og efter operationen.

Hvis du har et dagligt alkoholforbrug, bør du altid oplyse personalet om det. Selv hvis du kun indtager få genstande dagligt, kan du få abstinenser.

Du kan få medicinsk behandling for at undgå abstinenser og komplikationer. Abstinenser kan i værste fald være livstruende.

En god ernæringstilstand er med til at øge din modstandskraft, fremme sårhelingen, og give kræfter og overskud til genoptræningen.

Vi anbefaler derfor, at du vælger mad og drikke med højt indhold af energi/kalorier og protein.

Vi fraråder, at du taber dig både før, under og umiddelbart efter operationen, da du derved mister muskelmasse.

Vi anbefaler, at du drikker 1½-2 liter væske dagligt – gerne proteinrigt.

Er du svækket og har svært ved at spise, vil vi efter 3 dages observation af dit indtag af kalorier og protein eventuelt tilbyde dig ernæring via sonde.

Når du skal bedøves i forbindelse med en operation eller undersøgelse, er der særlige regler, hvis du har diabetes.

Læs her, hvis du har diabetes og skal møde på Dagkirurgisk Afsnit

Læs her, hvis du har diabetes, men ikke skal møde på Dagkirurgisk Afsnit

Du skal tage et grundigt bad om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion. Du skal være særlig omhyggelig med at vaske dig i det område, hvor du skal opereres.

Børst også gerne tænder, smør dig ikke ind i creme på kroppen og brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme.

Som udgangspunkt skal du selv sørge for at komme til og fra hospitalet.

Langt de fleste patienter arrangerer selv deres rejse til hospitalet med egen bil, offentlig transport eller ved at blive kørt af pårørende.

Når du selv eller en pårørende sørger for transporten, kan du være berettiget til tilskud.

Hvis dit helbred ikke tillader, at du kan tage tog eller bus, kan du i nogle tilfælde blive kørt med Region Midtjyllands kørselsordning.

Læs mere om mulighederne for at få tilskud og blive kørt til hospitalet på www.befordring.rm.dk.

Du vil have smerter efter operationen. Du kan opleve forskellige former for smerter.

Sårsmerter

Du vil have ondt i operationssåret. Smerterne i operationsåret aftager typisk i løbet af 1-2 uger efter operationen.

Fantomsmerter/-fornemmelse

Fantomssmerter er en speciel type smerte, der føles som om, de kommer fra den bortamputerede legemsdel. Du kan også have fantomfornemmelser, som for eksempel kløe, kulde eller sovende fornemmelse.

Hos langt de fleste forsvinder fantomsmerterne igen i løbet af nogle uger. En del patienter får i en periode brug for medicin, der netop virker på fantomsmerter.

Smertebehandling

Det er vigtig, at du siger til ved smerter, så vi sammen med dig kan afhjælpe smerterne bedst muligt.

Du får fast smertestillende medicin 4 gange dagligt som tabletter. Disse skal du fortsætte med den første tid efter udskrivelsen.

Nogle gange kan det blive nødvendigt at supplere med medicin, der gives gennem en lille tynd slange (kateter), der lægges ind i benet eller i ryggen.

Medicinen, der gives via kateter i ryggen, virker lammende på nervebanerne – også nervebanerne til blæren. Du kan derfor have svært ved at tisse. Du får derfor et blærekateter for at hjælpe dig med at tisse.

Din krop har brug for byggesten – proteiner til at vedligeholde og genopbygge muskler, styrke immunforsvaret og danne nyt væv og blod. Disse byggesten kan kun dannes gennem den mad, du spiser.

Det du spiser og drikker, skal derfor indeholde mange vitaminer, proteiner og energi. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dette op til et halvt år efter udskrivelsen.

Du får tilbudt protein- og energiholdige drikke som supplement til kosten.

Proteindrik (0,5 liter)
3 dl ymer
2 dl kærnemælk
0,5 dl piskefløde

Sukker og vaniljesukker tilsættes efter smag.

Alle ingredienser piskes/blendes sammen.

Du kan eventuelt tilsætte saft fra jordbær, hindbær, solbær, appelsin eller citron.

Du kan også tilsætte moset/blendet frugt af banan, ananas, jordbær eller
hindbær.

Færdigkøbt karamelsovs eller chokoladesovs kan også bruges.

Solbærdrik
1 dl kærnemælk
1 dl ymer
0,5 dl piskefløde
1 spsk. sukker
2 spsk. kvark
0,5 dl solbærsaft eller anden frugt

Alle ingredienser blendes eller piskes sammen.

Jordbærmilkshake (0,5 liter)
1,5 dl sødmælk
2 dl jordbær (friske eller optøede)
2 tsk. sukker
1 skive vaniljeis
2 æggeblommer (pasteuriserede)

Mælk, jordbær, sukker, æg og is blendes sammen et kort øjeblik. Milkshaken serveres straks.

Kakaodrik (0,5 liter)
3,5 dl kakaomælk
1,5 dl fløde 13 procent

Kakaomælk og fløde blandes.

Kan pyntes med flødeskum eller is, og eventuelt smages til med 1-2 tsk. cognac eller anden spiritus.

Mokkadrik
2 dl sødmælk
1 dl vaniljeis
1 tsk. pulverkaffe
1 tsk. kakaopulver
2-3 tsk. sukker

Alle ingredienser blendes eller piskes sammen.

Afhængigt af, hvor på benet du er amputeret, tilses såret første gang 3-5 dage efter operationen.

Indtil sårtilsynet er stumpen forbundet med en sugende, stødabsorberende forbinding, der holdes på plads af elastikbind. Du skal være opmærksom på, at forbindingen ikke strammer.

Ved sårtilsynet tages der stilling til:

• Hvordan din stump skal plejes.
• Hvor meget du må bevæge dig.
• Hvilke færdigheder, der skal trænes inden udskrivning.
• Hvilke ting der skal ændres i dit hjem (eventuelt hjemmebesøg, så du kan komme omkring i en kørestol).
• Hvornår du kan forvente at blive udskrevet.

Efter sårtilsynet sættes der plaster over stingene, som holder såret lukket, og der lægges en stumpsok eller støttende bandage omkring stumpen. Bandagen må ikke stramme.

Stumpen skal det meste af tiden være vandret eller let hævet over hjerteniveau, men det er vigtigt, at knæet er strakt det meste af tiden i hvile, så gangfunktion med benprotese er muligt senere.

Ved forflytning må benet gerne hænge kortvarigt nedad.

Øvelser i knæleddet skal udføres dagligt.

Hver 2. sting fjernes efter 2 uger og der sættes plasterstrips på såret. De resterende sting fjernes efter 3 uger.

Plasterstrips kan sættes på, men må ikke røres i 1 uges tid.

Efter amputation skal der tages stilling til, om du kan bruge en protese eller ej. Selvom du skal have protese, får du også brug for en kørestol.

For at du kan få glæde af en protese, kræver det blandt andet:

• At du har en god balance.
• At du har en stærk og bevægelig stump.
• At dit raske ben er stærkt. Du skal kunne rejse og sætte dig, og kunne hoppe på det raske ben ved hjælp af et gangredskab.
• At du har lyst, overskud og kræfter til at træne hårdt.

Det er kommunen, der endeligt tager stilling til, om du skal have en protese efter din udskrivelse og under genoptræningsforløb.

Ved udskrivelsen udarbejder vi en genoptræningsplan, som bliver sendt til din kommune. Du bliver inden for kort tid kontaktet af en ergo- eller fysioterapeut, som sammen med dig lægger en plan for din genoptræning.

Det er ikke muligt at give et nøjagtigt tidsperspektiv af genoptræningsforløbet, da det kan variere meget fra person til person. Under alle omstændigheder er det et forløb, der strækker sig over flere måneder.

Genoptræningen begynder umiddelbart efter operationen sammen med en fysioterapeut og en sygeplejerske.

Allerede på operationsdagen får du hjælp til at sætte dig ret op i sengen. Du må også gerne komme op og sidde på sengekanten, hvis du kan.

Dagen efter operationen forsøger vi, om du kan sidde på sengekanten, og eventuelt komme over i en kørestol i en kort periode.

Hvis du har gode armkræfter og styrke i det raske ben, bliver du trænet i at hoppe på et ben ved hjælp af et gangstativ.

Hvis du har smertekateter i ryggen, kan du først begynde at øve dig i at bruge gangstativ, når der er fuld kontrol over det raske ben. Smertekateter fjernes som regel på 4. dag.

Du skal dagligt træne med fysioterapeut, sygeplejersker og nogle gange med ergoterapeut.

Du skal træne i at klare dig selv i hverdagen. Det vil sige, at du kan komme omkring, vaske dig, klare påklædning, toiletbesøg med mere.

Der er løbende dialog mellem dig, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger om din genoptræning.

Inden du bliver udskrevet, får du en genoptræningsplan, som også bliver sendt til din kommune. Du bliver inden for kort tid kontaktet af en kommunal ergo- eller fysioterapeut. Sammen lægger I en plan for genoptræningen.

I samarbejde med den kommunale terapeut, visitator og bandagist bliver det vurderet, om du skal have en prostese.

Læs mere om benprotese og genoptræning under "Hvis du skal have en protese".

Der skal muligvis laves ændringer i din bolig. Uanset om du får en protese, skal dit hjem indrettes, så du kan komme omkring i en kørestol.

Inden du bliver udskrevet fra hospitalet, vurderer vi sammen, om dit hje mer indrettet, så du kan klare dig i din nuværende situation. Det planlægges i samarbejde med dig, dine pårørende, en ergoterapeut fra hospitalet og en fra din kommune.

Der kan være brug for boligændringer, som for eksempel at fjerne dørtrin.

Der bliver også lavet aftaler om, hvilke hjælpemidler du får brug for i dit hjem, fx badetaburet og/eller toiletforhøjer med armlæn.

Udgiften til de nødvendige hjælpemidler og rimelige boligændringer betales af din kommune.

Hvis det ikke er muligt at tilpasse boligen til din nuværende situation, kan afdelingen hjælpe dig med at kontakte en visitator i kommunen. Visitatoren kan hjælpe dig med at finde en løsning.

Du kan eventuelt blive udskrevet til en midlertidig plads, fx på et kommunalt plejecenter, indtil en mere varig løsning findes.

Hvis du har brug for at komme i kontakt med andre, der har fået foretaget amputation, findes der en patientforening: Amputationskredsen (under Dansk Handicapforbund).

Den kan hjælpe dig med at få kontakt til andre, der er benamputeret. Eventuelt allerede under din indlæggelse ellers når du er kommet hjem.