Gravid_02_1040px.jpg

Modelfoto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.

07-06-2021

Nyt banebrydende forskningsstudie om rugemødre og ufrivilligt barnløse modtager en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2.879.430 kroner. Projektet skal danne baggrund for revision af en gammel dansk lovgivning om rugemødre.

Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive har modtaget en unik bevilling til forskning i rugemoderskab. Den næsten 3 millioner kroner store bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond skal finansiere et studie, der kortlægger rugemoderskab i Danmark, hvilket der er meget lidt viden om.

- Vi vil blandt andet undersøge, hvordan de ufrivilligt barnløse par klarer den stress, det giver dem ikke at kunne få det barn, de så inderligt ønsker. Vi vil undersøge deres uddannelsesforhold, deres økonomi og finde ud af, hvilke overvejelser de har haft om adoption, barnløshed og brug af rugemor, siger reservelæge på Fertilitetsklinikken Malene Tanderup Sørensen, der er en del af forskerteamet på Fertilitetsklinikken og kvinden bag det kommende ph.d.-studie i rugemoderskab.

En stor spørgeskemaundersøgelse bliver også en del af studiet. Her bliver alle permanent ufrivilligt barnløse inkluderet – lige fra kvinder, der er født uden livmoder eller har fået den fjernet på grund af kræft til par, hvor kunstig befrugtning gentagne gange er mislykkedes og homoseksuelle par.

- Vi ønsker at undersøge, om der er social ulighed i de muligheder, de forskellige typer par har for at blive forældre, og om de står dårligere end den generelle befolkning. Vi formoder, at der er en social skævhed, hvor de ressourcestærke, både psykisk og økonomisk, oftere ender med få drømmen om et barn til at gå i opfyldelse. Men det vil undersøgelsen vise, siger Malene Tanderup Sørensen.

Rugemødre i Danmark

I Danmark er hjemmeinseminering med en rugemor tilladt, men den fødende kvinde vil være juridisk mor og har fuld forældremyndighed, hvis hun ombestemmer sig. Der er ingen juridisk bindende kontrakt, der kan sikre det ufrivilligt barnløse par.

Kommerciel rugemoderskab er derimod ikke tilladt i Danmark. Her er der penge involveret, i form af betaling til behandling og kompensation til rugemoderen. Hvis et ufrivilligt barnløst par rejser til udlandet for at finde en rugemor, og den danske domstol finder ud af, at der har været penge involveret i aftalen, kan domstolen nægte den ufrivilligt barnløse kvinde at opnå forældreskab. I disse tilfælde kan der opstå indfødsretslige problemstillinger med mulige konsekvenser for barnet, da reglerne for barnets statsborgerskab er forskellige fra land til land.

- Det skaber meget stress og store frustrationer og udfordringer for parrene, som jo blot desperat ønsker at blive forældre. Ved hjemmeinseminering har de ingen sikkerhed for at få fuld forældremyndighed over barnet, og kommerciel rugemoderskab er forbudt i Danmark, siger Malene Tanderup Sørensen.

Studie kan danne baggrund for en mere tidssvarende lovgivning

Ph.d.-studiet vil sammenholde interviews med spørgeskemaundersøgelsen og erfaringer fra klinikker i Holland og England. Studiet vil spore sig ind på, om de ufrivilligt barnløse vil benytte sig af rugemødre, og om der er social ulighed i muligheden for at benytte sig af rugemødre.

- Er parrene interesserede i at bruge rugemødre, eller er det bare noget, vi tror, de vil? Med studiet ser vi på fordele og ulemper ved forskellige løsninger og kommer med etiske overvejelser til debatten. Vi kan give et akademisk input og komme med et bud på, hvordan en mere tidssvarende lovgivning på området kan se ud, siger Malene Tanderup Sørensen.

Det er ikke hver dag, at Danmarks Frie Forskningsfond bevilger midler til klinisk sundhedsforskning på regionshospitalerne, og personalet på Fertilitetsklinikken i Skive er rigtig glade for bevillingen.

Forskerteamet på Fertilitetsklinikken, med professor Peter Humaidan i spidsen, står for forskningsprojektet om rugemødre. Danmarks Frie Forskningsfond dækker alle omkostninger til projektet, som går i gang til oktober og løber over de kommende tre år.