Charlotte Bøgedal og kollegerne på Kirurgis sengeafsnit arbejdet målrettet for at reducere mængden af affald. Derfor er alle affaldssække blevet vejet og registreret. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

Gennem en målrettet indsats har Kirurgis sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg reduceret mængden af dagligt affald med 38 procent, og samtidig er det dyre kliniske risikoaffald reduceret med 35 procent. Det giver gevinst for både miljø og hospitalets økonomi.

09-03-2021

Omtanke og nye vaner kan give store resultater. Det står klart, efter at Kirurgis sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg det seneste år har arbejdet målrettet med at reducere mængden af affald. Trods corona og tvungen pause i projektet har sengeafsnittene skåret godt og vel en tredjedel af både dagrenovation og klinisk risikoaffald.

- Det er meget imponerende, hvad man kan opnå ved at ændre på sine arbejdsrutiner. Med projektet har Kirurgi gjort et godt stykke arbejde, som gavner først og fremmest miljøet men også hospitalets økonomi – og som samtidig kan være til inspiration for andre afdelinger og hospitaler fremover, vurderer hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.

Nye vaner har givet gevinst

For at mindske mængden af affald har Kirurgi kigget kritisk på alle sengeafsnittenes arbejdsgange for at se, om noget med fordel kunne gøres anderledes for at mindske forbrug og affald. Plastikkrus er skiftet ud med glas, antallet af skraldeposer er reduceret, brugen af lejepapir minimeret, ligesom genanvendeligt materiale nu i højere grad sorteres fra i affaldsrummene.

Samtidig er også en række vaner på sengeafsnittene blevet ændret, fortæller specialeansvarlig sygeplejerske Charlotte Bøgedal, der har været tovholder på projektet og sammen med kollegerne løbende har vejet afsnittenes affaldssække for at følge udviklingen.

- Tidligere kunne der måske godt ligge en stak ubrugte servietter på sengebordet, som bare blev smidt ud, når patienten blev udskrevet. Det gør vi ikke længere. På samme måde tager vi heller ikke bare lige en ekstra ble ud af skabet for en sikkerheds skyld, og så har vi gjort det nemt at sortere eksempelvis tomme engangs-pilleæsker fra som papir til genanvendelse, forklarer hun.

Nogle af ændringerne har været helt oplagte og lige til. Andre har krævet mere research og overvejelse for at sikre, at det ikke går ud over hverken patienter, arbejdsmiljø eller hygiejne. Eksempelvis har en dialog med blandt andre hospitalsapoteket og producenten af antibiotika vist, at det ikke længere er nødvendigt at skylle dropsættet med 100 milliliter saltvand i forbindelse med afslutningen af en antibiotikabehandling. Det sparer i sig selv 60 plastikflasker i døgnet på Kirurgis sengeafsnit.

Mindre af det dyreste affald

Også det såkaldte klinisk risikoaffald har været i fokus under projektet. Klinisk risikoaffald kan eksempelvis være vævsvæsker, patologisk materiale, medicinrester eller andet affald, som kan indeholde rester af medicin og derfor ikke bare må smides i den almindelige skraldespand.

- Hos os kan det for eksempel være opkast, som vi i mange år konsekvent har smidt ud som klinisk risikoaffald. Men nu har vi undersøgt det grundigt og konstateret, at det faktisk ikke altid er nødvendigt. Hvis patienten ikke lige har fået piller, som kommer med op, tømmer vi nu i stedet brækposen og smider selve posen ud som dagrenovation, forklarer Charlotte Bøgedal.

Med indsatsen har de kirurgiske sengeafsnit reduceret mængden af klinisk risikoaffald med hele 35 procent. En reduktion, som både miljømæssigt og økonomisk betaler sig. Det kliniske risikoaffald koster nemlig cirka 3,5 gange mere at bortskaffe og skal køres til forbrænding ved højere temperaturer end almindelig dagrenovation.

- Så det betaler sig også rent økonomisk at tænke mere bæredygtigt. Og faktisk behøver det ikke at være så svært og kompliceret – hos os har det i høj grad handlet om at gøre det nemt at gøre det rigtige. Og det har virket, konstaterer Charlotte Bøgedal.