Poul-Erik Hebsgaard fra Servicecentret ses her foran arbejdspladsen igennem 40 år. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

23-05-2022

Forleden var der dækket op til fest på Regionshospitalet Viborg i anledning af Poul-Erik Hebsgaards 40 års jubilæum. Poul-Erik Hebsgaard har igennem sin 40-årige ansættelse på hospitalet haft forskellige stillinger lige fra portør til undervagtmester, souschef, kontorassistent og koordinator.

At valget faldt på byens sygehus, da Poul-Erik Hebsgaard som 19 årig viborgenser skulle vælge, hvilken bane arbejdslivet skulle begynde i, har han ikke fra fremmede. Poul-Eriks morfar var sømand og maskinmester, og efter han havde sejlet verden rundt, valgte han at blive maskinmester på sygehuset i Viborg.

Senere blev også Poul-Eriks far ansat på sygehuset som kedelpasser. Derfor var faren også med til at præge, hvilken retning Poul-Erik skulle gå, da han som ung mand skulle finde sig et arbejde. Valget faldt på sygehuset, og Poul-Erik tog hul på, hvad der skulle vise sig at blive et langt og spændende arbejdsliv i sundhedsvæsenet.

Senere blev også Poul-Eriks hustru Helle ansat som sygehjælper på sygehuset, og hun har netop fejret 25 års jubilæum. Deres to sønner har også begge haft arbejde på sygehuset en overgang i henholdsvis sengecentralen og som piccolo.

Havde snor i portørerne som undervagtmester

Karrieren på sygehuset begyndte Poul-Erik i sin tid i et vikariat som portør. Hurtigt blev det til en fast stilling, der førte videre til stillingen som undervagtmester. Her holdt Poul-Erik styr på logistikken i portørcentralen, og han sendte portørerne afsted på opgaver.

En sygeplejerske kunne eksempelvis ringe til portørcentralen og bestille en portør, der skulle komme og løfte en patient i forbindelse med, at vedkommende skulle vaskes. Så skrev Poul-Erik opgaven ned på to-lags-papir og gav den ene seddel til en portør, der blev sendt afsted på opgaven. Når vedkommende kom retur, skulle vedkommende aflevere et kort til portørcentralen, så undervagtsmestrene vidste, at de kunne sende portøren afsted til en ny opgave.

- Det hændte engang imellem, at nogle portører glemte at melde tilbage til os, at de var færdige med deres opgave. Men så vidste vi, at vi skulle gå i kaffestuen og lede efter dem der. Og ganske rigtigt havde de ofte lige "glemt" at melde tilbage, at de var klar til nye opgaver, fortæller Poul-Erik med et grin.

Skiftende tider har gjort jobbet på hospitalet langtidsholdbart

Efter jobbet i portørcentralen søgte Poul-Erik videre til den enhed, der stod for den eksterne transport til og fra sygehuset.

- Jeg anede intet om lastbiler på det tidspunkt, men det lød spændende, siger Poul-Erik, mens han smiler.

Og det var det ganske rigtigt, fandt han ud af. Den eksterne transport stod blandt andet for transport af affald og uniformer til og fra sygehuset. Konstitueret transportchef blev det også til en overgang, før Poul-Erik skiftede til jobbet som souschef for portørerne.

I 2012 skiftede Poul-Erik til den administrative løbebane i hospitalsenheden, da han blev ansat i Servicecentret som kontorassistent og koordinator, og her arbejder han stadig i dag.

Loyal og vellidt kollega

- Poul-Erik er en meget loyal kollega, som man altid kan regne med. Han er et ordentligt menneske, og han gør en stor forskel for hospitalsenheden, og så har han et udpræget servicegen, siger Anette Tolstrup, der er Poul-Eriks chef i dag i Servicecentret. Hun fortsætter:

- Poul-Erik ved godt, hvordan han vil have tingene, og han har det med at blive involveret i alle mulige – indimellem også underlige – opgaver – lige fra affaldsskakter og arkæologiske udgravninger til elevatorflow og planlægning af Midt Transports faste rutenet.

Syv forskellige ledere er det blevet til gennem årene. I dag er Poul-Erik selv koordinator for miljøteamet og styrer tilrettelæggelsen af arbejdet for de 6 personer, der er i teamet og står for affaldshåndtering.

- Det har været spændende at have forskellige ledere. Hver gang, der kom en ny, så skulle man lige lære at "tackle" dem. De er forskellige som alle andre mennesker, lyder det fra Poul-Erik.

Affaldshåndtering er i dag den helt store interesse

I dag har Poul-Erik kontorplads i den ældste bygning på Regionshospitalet Viborg. Før hospitalets højhus blev bygget, var der hospitalskøkken i den bygning, hvor Poul-Erik i dag sidder ved sit skrivebord.

- Dengang ringede de også fra køkkenet her i bygningen, når de skulle have hjælp fra portørerne til at løfte grise ind i køkkenet og op på krogen. Det var hårdt arbejde. Det var før der for alvor kom fokus på arbejdsmiljøet, fortæller Poul-Erik.

Byggeriet af højhuset har været den største omvæltning i løbet af Poul-Eriks ansættelse. Dengang tænkte man ikke, som man gør i dag, når man bygger.

Affaldshåndtering er gået hen og blevet Poul-Eriks helt store interesse, men da man i 80'erne byggede højhuset, tog man ikke højde for affaldshåndteringen på samme måde, som man gør i dag, beretter han.

- I dag har man indflydelse på, hvordan affaldslogistikken organiseres mest hensigtsmæssigt. For nylig fik jeg for eksempel igennem, at affaldsrummet på Intensiv skulle bygges større, end det først var planlagt, siger Poul-Erik.

Faktisk er det ikke kun på hospitalet, at kollegerne lytter til Poul-Eriks store viden om affaldshåndtering og -organisering. Også i fritiden rådgiver Poul-Erik familien, når de ringer og spørger, hvordan det nu er med sortering af blød og hård plastisk med videre.

Arbejdspladsen blev også en del af fritiden

Poul-Eriks arbejde på sygehuset har også spillet en aktiv rolle i fritiden. Igennem 35 år har Poul-Erik været med i bestyrelsen i Viborg Sygehus Idrætsklub (VSI). Her har han haft rollen som kasserer igennem de fleste af årene.

VSI havde på et tidspunkt mange sportsgrene som eksempelvis badminton, fodbold, håndbold, løb og volley ball.

- Jeg var med, da vi startede VSI's Motionscenter op i 1992, og jeg var med, da vi var nødt til at lukke det i 2017 – 25 år senere. Jeg kan huske, at jeg måtte kautionere for, at Motionscentret kunne købe de første maskiner – så meget troede jeg på idéen. Da motionscentret var på sit højeste, havde vi over 1000 medlemmer, fortæller Poul-Erik.

I 2017 lukkede motionscentret, da konkurrencen fra det øgede antal motionscentre gjorde arbejdsbetingelserne for svære. Foreningen VSI eksisterer til gengæld stadig i dag og arrangerer hvert år familiesvømning for alle medarbejdere to til tre gange om året.

Fritiden bliver i dag primært brugt med den nærmeste familie, der tæller hans hustru Helle, to sønner, en svigerdatter og to børnebørn.