Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt.

07-06-2022

Siden 2010 har Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme haft midlertidig placering i Søndersøparken i Viborg.

Det er slut nu, hvor klinikken flytter på plads i højhuset på Regionshospitalet Viborg på etage 11. Selve flytningen finder sted 8. juni. Dagen efter bruger personalet på at komme helt på plads i de nye omgivelser, og 10. juni åbner klinikken op for at tage imod sine patienter i de nye lokaler.

For en stor del af personalet kommer flytningen til at gøre en stor forskel. Læger, sygeplejersker og diætister tager på tilsyn i sengeafsnittene, og i dag bruger de derfor meget tid på at gå frem og tilbage mellem klinikken i Søndersøparken og sengeafsnittene i højhuset. En stor del af transporttiden kan derfor fremover bruges på patienterne frem for i tunnelen mellem de to bygninger.