10-11-2022

Patienterne får en bedre fornemmelse af udviklingen i egne ryg-gener, når de løbende registrerer smerter, fysiske begrænsninger og lignende. Samtidig oplever læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og andre sundhedsprofessionelle at få bedre indsigt i patienternes tilstand, når de kan følge registreringerne. Det viser hovedresultaterne fra pilottesten af BackTrace-app fra Regionshospitalet Silkeborg.

Hvordan har jeg det i dag? Kan jeg vende mig i sengen? Hvor ondt gør min ryg? Det er nogle af de spørgsmål, en gruppe rygpatienterne har skullet forholde sig til i forbindelse med pilottesten af en nyudviklet app-løsning fra innovationsprojektet BackTrace. Og hovedresultaterne viser, at den form for selvmonitorering kan give gevinster for både patienter og behandlere.

- De patienter, som løbende har brugt app'en, oplever, at de får en bedre indsigt i og overblik over deres egen situation og udviklingen i deres helbred. De kan nu bedre se sammenhængen mellem eksempelvis deres aktiviteter og rygsmerter, og samtidig får de nemmere øje på eksempelvis den fremgang, som er sket over tid, fortæller Camilla Blach Rossen, der er sygeplejerske, ph.d., og projektleder på BackTrace-projektet.

Vil gøre livet lettere for rygpatienter

Innovationsprojektet BackTrace har kørt siden 2019 og har blandt andet haft som mål at udvikle en digital løsning, som kan understøtte bedre videndeling, borgerinddragelse og ikke mindst mere sammenhængende forløb for patienter med lænderyglidelser.

Patienterne oplever nemlig ofte længerevarende forløb med undersøgelse, behandling og samtaler på tværs af eksempelvis hospitaler, privatpraktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer. Med en ny digital løsning har holdet bag BackTrace ønsket at give de mange professionelle aktører bedre mulighed for at få større indsigt i patientens tilstand og udviklingen over tid, ligesom løsningen skulle give patienterne bedre overblik og mulighed for at deltage mere aktivt i egen behandling. Samlet set skal BackTrace give et bedre afsæt for en dialog mellem patient og behandler med udgangspunkt i det, som er vigtigt for patienten og for patientens hverdagsliv og nuværende tilstand.

- Vi kan se, at de patienter og behandlere, som systematisk har benyttet løsningen, generelt har oplevet at få et bedre overblik og mulighed for en mere kvalificeret og målrettet dialog om den videre behandling, fortæller Camilla Blach Rossen.

Stort potentiale

I alt 122 patienter og 19 fagprofessionelle har deltaget i pilottest og den efterfølgende evaluering af løsningen.

- Tilbagemeldingerne fra patienterne var for eksempel, at det kunne være godt med lidt mere fokus på det mentale, og vi ved allerede i dag, at der er en høj forekomst af angst og depression blandt patienter med vedvarende rygsmerter, siger Camilla Black Rossen.
Derfor arbejder holdet bag BackTrace med at få mere fokus på mental trivsel i den kommende version af BackTrace.

- Der er et stort potentiale i BackTrace-løsningen i forhold til at sætte patienterne i centrum for deres forløb og skabe sammenhænge. Fremadrettet vil vi arbejde på at få integreret løsningen i de elektroniske IT-fagsystemer, så de journalnoter, som læger, hospitaler og andre fagpersoner skriver om patienten, også kan deles med både patient og de andre sundhedsprofessionelle. På den måde opnår vi større sammenhæng for både patienter og sundhedsprofessionelle, siger Camilla Blach Rossen.

Og netop den integration er afgørende, hvis værktøjet for alvor skal have effekt og blive brugt i det daglige.

- Der ligger et kæmpe potentiale i den slags digitale løsninger, men vi når ingen vegne, hvis systemerne ikke kan tale sammen. Det skal være nemt for både patienter og fagprofessionelle at benytte løsningen, hvis den skal slå igennem og gøre en forskel, fortæller Camilla Blach Rossen på baggrund af de seneste års erfaringer.

Til gengæld vil man kunne nå langt, hvis man overkommer de udfordringer, vurderer hun.

Innovationsprojektet er gennem årene blevet støttet af blandt andre Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden. De mere detaljerede resultater af forskningsprojektet vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter og er desuden at finde i en netop udgivet rapport, så de kan komme fremtidige projekter til gavn.