Fælles opmærksomhed sikrer hjælp til de mest udfordrede patienter
Center for Planlagt Kirurgi har udviklet et koncept, der tager særlig hånd om patienter med udfordringer ud over den konkrete operation.
Ideen til SuperCare er opstået i et tværfagligt samarbejde i Center for Planlagt Kirurgi. Her ses en del af holdet bag konceptet. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
17-02-203
Patienter med eksempelvis multisygdom, kognitive udfordringer, misbrug eller manglende netværk kan være udfordrede i et strømlinet og effektivt hospitalsvæsen. Derfor har Center for Planlagt Kirurgi udviklet et koncept, der skal tage særligt hånd om netop den gruppe patienter. Konceptet hedder SuperCare, og det er kun blevet mere relevant i løbet af de senere år.
Forstår patienten, hvad der skal ske? Kan patienten klare sig gennem operation og genoptræning uden ekstra hjælp? Er patienten ellers sund, rask og velfungerende? Og har patienten det nødvendige netværk omkring sig efter udskrivning?
Det er blot nogle af de spørgsmål, medarbejderne i Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg har fokus på, når de møder patienterne forud for operation. Og er svaret nej til et eller flere af spørgsmålene, overvejer personalet nu, om der er behov for at aktivere konceptet SuperCare.
- SuperCare er ikke et fast standardforløb men et opmærksomhedskoncept og et fælles kommunikationsredskab, som sikrer, at vi får givet de mest sårbare patienter den hjælp, de har brug for, fortæller Helle Kjær Hvidtfeldt, der er sygeplejerske og forløbskoordinator i Center for Planlagt Kirurgis knæ-sektor.
Fælles sprog og fælles løsninger
Ideen til SuperCare-konceptet opstod tilbage i 2018 på baggrund af et par konkrete patientcases, som ikke var forløbet som forventet.
- Vi havde haft et par patientforløb, som havde gjort stort indtryk på mange af os. Situationer, hvor vi først sent i forløbet opdagede, at vi havde at gøre med patienter, der havde brug for andet og mere end et standardforløb - og som derfor ikke fik den hjælp, vi gerne ville have sikret dem tidligere i forløbet. Det fik flere af os til at spekulere på, om vi kunne have gjort noget andet for at opdage patienternes behov noget før, forklarer Helle Kjær Hvidtfeldt.
På den baggrund valgte hun og kollegerne at lade forløbene og overvejelserne omkring dem være omdrejningspunktet for en tværfaglig temadag, og målet blev at skabe et nyt koncept, som kunne sikre den rette hjælp til patienter med særlige behov.
- Vores tanke var at skabe en løsning, hvor vi fik et fælles, positivt sprog og en fælles model for at tage hånd om de patienter, som har udfordringer. Hvor vi ikke ser patienterne som en udfordring for os – men derimod ser, at patienterne har en udfordring, som vi skal hjælpe dem med at løse, siger Helle Kjær Hvidtfeldt.
Udfordringerne kan handle om alt fra kognitive udfordringer over misbrug til sociale problemer, og i praksis er eksempelvis demens, angst, misbrug, multisygdom og manglende netværk noget af det, der kan aktivere SuperCare-konceptet.
Øget opmærksomhed gennem hele forløbet
SuperCare kan ifølge Helle Kjær Hvidtfeldt aktiveres når som helst i processen – både før, under og efter operation. Når det sker, tilføjes et lille SuperCare symbol i patientens journal, så det eksempelvis fremgår tydeligt på klinisk logistik-skærmene – på samme måde som hvis der eksempelvis gøres særlig opmærksom på diabetes.
- På den måde sikrer vi en ekstra opmærksomhed på patienten hele vejen gennem forløbet. Det har været vigtig for os at give konceptet et mundret og positivt navn for at signalere, at her er tale om patienter, som har brug for noget ekstra omsorg og hjælp, forklarer Helle Kjær Hvidtfeldt.
Samtidig tager medarbejderne stilling til, hvilke ekstra tiltag, der måtte være behov for. Det kan blandt andet handle om at få lagt et ekstra telefonopkald ind før indlæggelsen eller henvise til alkoholrådgivning eller hjælp til vægttab. Eller det kan være relevant at etablere en dialog med eksempelvis Klinik for Ældresygdomme eller hjemkommune, ligesom der kan være behov for at få de pårørende på banen tidligere eller få lavet aftaler om, hvordan man tager højde for en fobi eller begrænsning.
- Mange af tiltagene ville vi måske have sat i værk alligevel. Men så ville det måske være sket på bagkant eller efter initiativ fra en enkelt medarbejdere, der selv skulle overveje mulighederne. Med SuperCare har vi et fælles koncept, som giver os en fælles forståelse for udfordringerne og et bedre overblik over mulighederne, siger Helle Kjær Hvidtfeldt.
Flere patienter med kompleksitet
Mens SuperCare i sin tid udsprang af centrets knæ-sektor, har SuperCare vist sig at kunne anvendes til alle indlagte og dagkirurgiske patienter i Center for Planlagt Kirurgi. Og en evaluering af konceptet vidner om opbakning fra alle fronter, fortæller Inger Markussen Gryet, der er klinisk sygeplejespecialist i Center for Planlagt Kirurgis Forskningsenhed.
Hendes vurdering er, at konceptet måske nok kræver lidt ekstra tid tidligere i forløbet, men at investeringen omvendt giver gevinst for både patienter og personale, fordi man på den måde forebygger, at der tilstøder komplikationer, der kunne være undgået.
- Patienterne får et mere trygt forløb, hvor vi bedre kan få taget hånd om udfordringerne på forhånd. For hospitalet betyder det samtidig, at vi potentielt får forebygget genindlæggelser og komplikationer, som ville koste os tid og ressourcer i den anden ende, siger Inger Markussen Gryet.
Både hun og Helle Kjær Hvidtfeldt vurderer, at konceptet kun vil blive mere relevant fremover.
- Vi kan se, at en stadig stigende del af vores patienter har udfordringer ud over den konkrete operation. Vi får flere patienter med komplekse problemer og sårbare livssituationer og dermed behov for ekstra hjælp, og det betyder, at SuperCare oftere kommer i spil. På den måde kan vi fortsætte vores fokus på effektive og strømlinede forløb og samtidig sikre, at vi får taget hånd om de mest sårbare patienter, siger Helle Kjær Hvidtfeldt.