Marie Dahl (foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt). 

01-06-2023

Nye forskningsresultater fra Regionshospitalet Viborg og Odense Universitetshospital giver ny viden om, hvordan mænd – der stammer fra arabisksprogede lande – betragter forebyggende indsatser inden for sundhedsområdet. Samtidig belyser resultaterne nogle af årsagerne til, at der er ulighed i adgang til sundhedsydelser i Danmark.

Resultaterne fra et nyt interviewstudium viser, at arabisktalende mænd bosat i Danmark betragter forebyggende sundhedsindsatser som en god gerning og som udtryk for, at det danske sundhedsvæsen vil dem det bedste. Deltagerne i undersøgelsen er mænd i 60'erne, der stammer fra forskellige arabisksprogede lande, men har boet i Danmark i 20 år eller mere.

Studiet viser, at forebyggende indsatser bliver opfattet som omsorgsfulde, da sygdom kan blive forebygget, og dermed er det muligt at opnå en bedre livskvalitet. Desuden fandt forskerne ud af, at selvbestemmelse er nøglen til, at forebyggende sundhedsydelser bliver anset som acceptable for dem.

Samtidig fandt forskerne frem til, at de interviewede mænd af ikke-vestlig oprindelse er bange for at tage imod forebyggende tilbud. Det er de, fordi sundhedsvæsenet får oplysninger om dem, som de frygter, der bliver delt med øvrige myndigheder.

Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Karkirurgisk Forskning på Regionshospitalet Viborg, der hører under Hospitalsenhed Midt.

Mistro til myndighederne

- Vi har i vores undersøgelse fundet ud af, at der er en mistro til myndighederne blandt de arabisktalende mænd, vi har interviewet. Studiet viser blandt andet, at denne gruppe af arabisktalende mænd har en iboende bekymring over at udlevere deres underskrift – af frygt for at den skal blive misbrugt. Det betyder, at de ikke ønsker at skrive under på et samtykke. Netop af den årsag trak to af interviewdeltagerne deres samtykke tilbage, fortæller sygeplejerske og forskningsansvarlig Marie Dahl, der står bag de nye forskningsresultater.

- Interviewdeltagerne fortæller, at da de boede i deres hjemland, var en henvendelse fra myndighederne som udgangspunkt ikke positivt for dem. De forsøgte generelt at slippe uden om sådanne henvendelser, fordi de var bange for at komme i myndighedernes søgelys, og at deres personlige oplysninger blev misbrugt, fortsætter Marie Dahl.

Mistro til myndigheder har de altså med sig fra de lande, de oprindeligt stammer fra. En mistro, som ifølge forskerne er så grundlæggende, at det skaber ulighed i adgangen til forebyggelse og dermed også risiko for ulighed i sundhed.

Skriftlig information virker ikke

Desuden fandt forskerne ud af, at religion har stor betydning for denne gruppe af mænd. Forskerne fandt frem til, at de med baggrund i deres religion tror, at deres gud afgør, om man bliver syg eller ej. På trods af dette viste studiet dog også, at de interviewede er klar over, at de selv har et medansvar for deres helbred, og netop derfor anser de forebyggende tiltag som relevant for dem.

Derudover fandt forskerne ud af, at læsefærdigheder er afgørende for ulighed i adgang til forebyggende indsatser. Det gælder uanset, om informationsmaterialet er på dansk eller deres modersmål. Arabisktalende mænd i 60'erne kan ikke nødvendigvis læse på deres eget modersmål, og derfor har de ikke forudsætningerne til at deltage i forebyggende indsatser fra sundhedsvæsenet. De håndterer generelt ikke ting skriftligt.

I studiet peger forskerne derfor på, at en måde at nå frem med budskaber om forebyggelse til arabisktalende mænd er at samarbejde med deres praktiserende læge, fordi de har skabt en tillidsfuld relation.

Mere fokus på mundtlig og visuel kommunikation

- Vores undersøgelse viser, at der i dag ikke er lige adgang til eller lighed i sundhedsvæsenets forebyggende indsatser. Dette er ikke ny viden for os – men undersøgelsen har bidraget med ny indsigt i mulige sammenhænge. Denne viden, som vi har opnået, har kun været mulig at tilegne ved, at vi i studiet kunne tilbyde, at interviewene foregik på arabisk, konkluderer Marie Dahl og tilføjer:

- De nye forskningsresultater viser, at arabisktalende mænd i 60'erne, er udfordrede på kompetencer og færdigheder til at finde, forstå, vurdere og bruge information fra sundhedsvæsenet og derudfra tage beslutninger omkring deres helbred. Hvis vi vil skabe lighed i sundhed, skal vi have fokus på den udfordring.

Marie Dahl understreger, at det er muligt allerede i dag at ændre en række forhold, hvis man ønsker at udligne uligheden. Eksempelvis kan man opprioritere den mundtlige kommunikation og benytte mere visuel kommunikation som for eksempel animationsfilm. Ifølge Marie Dahl kan det være medvirkende til at reducere uligheden i adgang til forebyggende sundhedsydelser og dermed måske også ulighed sundhed.

Om undersøgelsen

• Marie Dahl, sygeplejerske og forskningsansvarlig, er første forfatter på den videnskabelige artikel.
• Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Karkirurgisk Forskning på Regionshospitalet Viborg, der hører under Hospitalsenhed Midt.
• Ideen til undersøgelsen udspringer af et screeningsprogram udgående fra Odense Universitetshospital kaldet "DANCAVAS".
• En arabisktalende folkesundhedsstuderende fra Syddansk Universitet muliggjorde rekruttering af ikke-dansktalende interviewpersoner.
• De nye forskningsresultater er baseret på kvalitative interviews med arabisktalende mænd i alderen 60-66 år. De stammer alle oprindeligt fra ikke-vestlige lande og har boet i Danmark imellem 20 og 36 år.