Vicky Bredkjær Larsen er udviklingssygeplejerske i Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg og har arbejdet indgående med implementeringen af den nye database. Foto: Christian Hald

12-07-2024

I Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg bliver det hverdag systematisk at skulle vurdere skrøbeligheden hos patienter, der er 80 år eller ældre. Den såkaldte skrøbelighedsscore skal medvirke til at sikre gode patientforløb på tværs af hospitalsafdelinger og sektorer.

Skrøbelighed har længe været et kendt begreb på hospitalerne, men aldrig tidligere har en systematisk og ensrettet vurdering af ældre patienters skrøbelighed fundet sted i det danske sundhedsvæsen. Det skal ændres med indførelsen af Dansk Kvalitetsdatabase for Ældre med Skrøbelighed (DANFRAIL).

Ambitionen er at indføre én specifik metode til at vurdere patienternes skrøbelighed, så der opstår et fælles sprog på tværs af faggrupper, afdelinger, hospitaler, regioner og sektorer.

- Selv om vi har ældremedicin som speciale, så foregår stillingtagen til udredning og behandling af skrøbelige ældre patienter fra 80 år mange andre steder end hos geriatrien, siger Lotte Sejr Kirring.

Hun er ledende overlæge i intern medicin og geriatri på Regionshospitalet Viborg, Silkeborg og Skive.

- Vi har langt fra kontakt med alle de ældre patienter, og de har typisk berøring med forskellige afdelinger på hospitalet, siger Lotte Sejr Kirring.

Hun forklarer, at man derfor er nødt til at have en tværgående tilgang til de ældre patienter, så alle afdelinger på hospitalet forholder sig til patienternes skrøbelighed.

- Den nye database skal være et støtteværktøj, som skal sikre, at vi kommer hele vejen rundt om de skrøbelige ældre patienter - uanset hvad de er indlagt med, siger Lotte Sejr Kirring.

Bedre klædt på

Det er planen, at seks forskellige indikatorer på sigt skal registreres i den nye database.

Den første indikator er skrøbelighed. De øvrige er deliriumscreening, tidlig mobilisering af opererede og ikke opererede, stillingtagen til genoplivningsforsøg, udarbejdelse af ernæringsplan samt vurderet ADL (almindelig dagligdags livsførelse) inden udskrivelse.

Det er blevet besluttet, at det er landets akutafdelinger, som skal vurdere og registrere patienternes skrøbelighed ved hjælp af den såkaldte Clinical Frailty Scale (CFS).

Lotte Sejr Kirring er ledende overlæge i intern medicin. Hun ser frem til, at der kommer øget fokus på skøbeligheden hos ældre patienter fra 80 år. Foto: Christian Hald

Konkret betyder det, at når en ældre patient på 80 år eller derover er indlagt i Akutafdelingen i mindst fire timer, så skal det inden for 24 timer dokumenteres, hvor skrøbelig patienten er. Det gøres ved at ”score” patienten på en skala fra 1-9.

Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at CFS ikke siger noget om patientens aktuelle tilstand ved indlæggelse. Skrøbelighedsscoren skal derimod på bedst mulig faglig vis klarlægge patientens vanlige funktionsevne 14 dage før indlæggelsen.

- Skrøbelighedsscoren skal gøre, at vi får bragt vores faglighed yderligere i spil, så der bliver truffet nogle gode og hensigtsmæssige valg for de ældre patienter, siger Lotte Sejr Kirring og fortsætter:

- Hvis man kender patientens funktionsevne 14 dage før indlæggelsen, så er lægen for eksempel meget bedre klædt på til at vurdere, om der skal der tilbydes genoplivningsforsøg eller ej. Graden af skrøbelighed kan blandt andet også have betydning for indholdet i udskrivelsesplanen med henblik på eksempelvis hjemmepleje.

Fordele i fælles sprog

Kun patienter med enten mild, moderat, svær eller meget svær skrøbelighed bliver registret i databasen.

- Vi kan bedømme graden af skrøbelighed ved for eksempel at snakke med patienten og/eller patientens pårørende. Det kan dog ikke altid lade sig gøre, siger Vicky Bredkjær Larsen, som er udviklingssygeplejerske og tilknyttet Akutafdelingen på RH Viborg.

Typisk vil der også automatisk blive sendt en indlæggelsesrapport fra kommunen til Akutafdelingen.

- Herfra kan vi også hente nogle data, hvis rapporten vel at mærke er opdateret, siger Vicky Bredkjær Larsen.

Vicky Bredkjær Larsen slår fast, at Akutafdelingen rigtig gerne vil det tværsektorielle samarbejde, når det gælder den nye database.

- Vi kan sagtens se fordelene i, at vi har en systematik og et fælles sprog, når vi taler om den ældre patient med skrøbelighed. Derfor er det også vigtigt, at man både på hospitalsafdelinger, hos praktiserende læger og i den kommunale pleje ved, hvad CFS er og kan bruges til, siger Vicky Bredkjær Larsen.

Skal gøres på smart måde

Vicky Bredkjær Larsen peger på, at der fremover bliver flere ældre, som er plus 80 år. Det vil alt andet lige give flere indlæggelser og flere indlæggelsesdage.

I Akutafdelingen har medarbejderne været vant til at registrere sundhedsinformation om patienterne, men informationerne ender ikke nødvendigvis et sted, som RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) kan trække data fra.

- Vi er meget interesseret i at højne patientforløbene for de ældre, men håbet er, at det kan ske, uden at vi skal bruge mærkbar ekstra tid foran computeren på at udfylde sundhedsinformation, siger Vicky Bredkjær Larsen.

Lotte Sejr Kirring (t.v.) forventer, at den nye database kan blive indført, uden at det betyder omfattende ekstraarbejde for medarbejderne. Foto: Christian Hald

Det mener Lotte Sejr Kirring godt kan lade sig gøre.

- En stor del af arbejdet gøres allerede og bliver dokumenteret i den elektroniske patientjournal (EPJ). Vi skal sikre, at de her data på en smart måde automatisk bliver trukket over i den nye database.

- Det er ikke meningen, at der skal ske en ny, større indberetning og dermed omfattende ekstraarbejde for medarbejderne, siger Lotte Sejr Kirring.