Karkirurgi i HE Midt er godt i gang med flerstrenget indsats – ny hybridstue skaber stor glæde
Karkirurgi i HE Midt spiller vigtig rolle i de regionale ambitioner om flere behandlinger, hurtigere opsporing og en større forebyggende indsats.
På Regionshospitalet Viborg bliver der arbejdet hårdt for, at de karkirurgiske patienter får den bedst mulige behandling. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
20-11-2024
Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, spiller vigtig rolle i de regionale ambitioner om flere behandlinger, hurtigere opsporing af sårpatienter og en større forebyggende indsats. Alt sammen i bestræbelserne på at nedsætte antallet af benamputationer i Region Midtjylland.
Det er efterhånden mere end halvandet år siden, at Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg fik status som selvstændig afdeling.
Beslutningen var en del af Region Midtjyllands udviklingsplan, som har til hensigt at styrke karkirurgien og øge de amputationsforebyggende indsatser for at nedbringe antallet af benamputationer i regionen.
- Politisk har vi stort fokus på at løfte karkirurgien. Med den nye afdeling på Regionshospitalet Viborg har flere meget syge karkirurgiske patienter fået amputationsforebyggende operationer. Den positive udvikling skal fortsætte, og derfor bakker vi i regionsrådet op om, at hospitalet bygger en ekstra kombineret operations- og undersøgelsesstue, en såkaldt hybridstue, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Tre fokuspunkter
Med udviklingsplanen for karkirurgi i Region Midtjylland er der blevet prioriteret 10 millioner kroner til området i Hospitalsenhed Midt. Pengene skal være med til at sikre mere kapacitet til operationer og undersøgelser af patienter med kritisk iskæmi, som er den alvorligste form for åreforkalkning i benene.
Nathalie Grootenboer blev cheflæge i Karkirurgi i februar sidste år og har i tæt samarbejde med chefsygeplejerske Helle Skytte stået i spidsen for at organisere den selvstændige afdeling.
De har især tre fokuspunkter, som alle skal bidrage til, at færre patienter ender i den ulykkelige situation, hvor amputation bliver absolut nødvendig for at redde deres liv.
- Vi skal øge behandlingskapaciteten, vi skal blive hurtigere til at opspore åreforkalkning, og vi skal ikke mindst forebygge noget mere, siger Nathalie Grootenboer.
Ny hybridstue, flere behandlinger
I 2022 fik Regionshospitalet Viborg sin første hybridstue, og på regionsrådsmødet den 20. november blev der givet grønt lys til en hybridstue nummer to på hospitalet. Hybridstuen, som i alt koster 15,1 millioner kroner at etablere, bliver efter planen taget i brug i sommeren 2025.
- Vi glæder os virkelig til at kunne benytte den nye hybridstue. Vi er rigtig glade for vores nuværende hybridstue, men endnu en hybridstue er meget vigtig med hensyn til vores ambition om at kunne øge behandlingskapaciteten yderligere, siger Nathalie Grootenboer.
En hybridstue nummer to betyder, at der kan blive behandlet endnu flere patienter i Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
På en hybridstue er der mulighed for både ballonudvidelser samt åbne operationer, hvor kirurgen lægger et snit i huden. Man kan også foretage en kombination af de to behandlinger.
- Vores patienter har åreforkalkning på flere niveauer, og et stigende antal patienter har brug for en kombination af ballonudvidelse og åben operation, siger Nathalie Grootenboer.
Cheflægen fortæller desuden, at Karkirurgi har fået ansat en interventions-røntgenlæge, som er ekspert i ballonudvidelser.
- Han kan foretage behandlinger fem dage om ugen, og det har stor betydning for vores afdeling, da det vil styrke karkirurgien i Hospitalsenhed Midt markant, siger Nathalie Grootenboer.
I Karkirurgi er der også andre læger, som kan udføre ballonudvidelser, og sammen udgør de et stærkt team.
Hurtigere opsporing
Ud over at øge antallet af behandlinger fokuserer Karkirurgi på at få hurtigere kendskab til patienter med åreforkalkning.
Regionalt er der blevet udarbejdet to retningslinjer for tidlig opsporing af patienter med sår, som ikke vil hele. Plejepersonalet i kommunerne skal nemlig blive endnu mere opmærksomme på, om den manglede sårheling kan skyldes åreforkalkning.
I den forbindelse har Karkirurgi en betydningsfuld funktion.
- På Regionshospitalet Viborg underviser vi sygeplejersker, som er tilknyttet kommunerne og almen praksis, og som ser patienter med sår. Det samme gør vi med praksislæger og her fra efteråret med SOSU-assistenter, som typisk ser borgerne før, at vi ser dem på hospitalet. Det er et stort og vigtigt arbejde at gennemføre denne uddannelse, siger Helle Skytte.
På hospitalet kan man igangsætte en behandling, som bliver oprettet på den fælles it-platform ”Plejenet”.
- Her kan vi sende forslag til behandlingsplan ud til den kommunale sygeplejersker, som på samme platform kan sende billeder af patientens sår ind til vurdering hos os, siger Helle Skytte.
Mere forebyggelse
Flere behandlinger og hurtigere opsporing af iskæmi er centrale elementer, når det handler om at nedbringe antallet af benamputationer.
Men allervigtigst er den forebyggende indsats, mener Nathalie Grootenboer og Helle Skytte
- Forebyggelse er vores helt store indsatsområde i de kommende år og omfatter rygestop, medicinering og ikke mindst superviseret gangtræning, siger Nathalie Grootenboer.
Cheflæge i Karkirurgi på RH Viborg, Nathalie Grootenboer, har stort fokus på forebyggelse. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
Superviseret gangtræning kan være holdtræning, som er målrettet patienter med åreforkalkning i benene – også kendt som vindueskiggersyndrom.
- Patienter med denne lidelse er i en tilstand, hvor det gør ondt at gå. Derfor er træningen meget svær at overkomme alene, siger Helle Skytte.
Gangtræningen skal derfor helst foregå sammen med andre og/eller med en fysioterapeut tilknyttet. I øjeblikket bliver der arbejdet på, at patienter med vindueskiggersyndrom i hele Region Midtjylland kan få et gangtræningsforløb.
- Vi er i gang med at udvikle et koncept, som forhåbentlig på sigt kan blive varetaget af de praktiserende læger og kommunerne. Lige nu er det kun en karkirurgisk afdeling, der kan henvise til superviseret gangtræning, siger Helle Skytte.
Må acceptere tidsfaktor
Ifølge Nathalie Grootenboer er der faglig evidens for, at et 12 ugers forløb med superviseret gangtræning kan gøre en kæmpe forskel for patienterne, som får øget livskvalitet. Desuden vil gangtræningen på sigt kunne nedsætte forekomsten af kritisk iskæmi.
- Forebyggelse virker, men vi må acceptere, at vi måske først for alvor ser faldende tal i forekomsten af kritisk iskæmi om 15-20 år. Det er en langsigtet proces, men lige præcis derfor skal vi prioritere den nu, siger Nathalie Grootenboer.
Hun slår fast, at i stedet for at bruge hovedparten af ressourcerne på at behandle patienter i et sent stadium af deres sygdom er det afgørende at forebygge kritisk iskæmi så meget som muligt.
- Er vævet først dødt, vil amputation være den eneste udvej, hvis patienten skal overleve, siger Nathalie Grootenboer.
Fakta
Åreforkalkning i benene (claudicatio intermittens): Kaldes også for vindueskiggersyndrom og er en tilstand, hvor patienten har smerter i benene på grund af åreforkalkning, som begrænser tilførslen af blod til benet ved gang og motion. Det betyder, at man på en gåtur typisk må holde mange pauser undervejs – heraf navnet vindueskiggersyndrom. Ubehandlet kan vindueskiggersyndrom udvikle sig til kritisk iskæmi.
Kritisk iskæmi: Er en tilstand, hvor blodtilførslen til vævet er så lav, at vævet risikerer at dø på grund af mangel på ilt og glukose. Kritisk iskæmi er forbundet med høj risiko for amputation af det ramte område.
Ballonudvidelse: Er et indgreb, hvor den forsnævrede eller aflukkede pulsåre udvides eller genåbnes med en ballon, så blodet igen kan strømme frit. Tit er der også behov for at anlægge en stent. Det er et lille metalgitter, der placeres inde i pulsåren med henblik på at øge chancen for, at pulsåren forbliver åbenstående.