09-11-2020

I en midlertidig periode lukker Hospitalsenhed Midt en række indgange på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Det sker, fordi der igen er indført restriktioner for besøg på hospitalerne.

Fra tirsdag den 10. november lukkes en række indgange på de fire regionshospitaler, der hører under Hospitalsenhed Midt. Det drejer som om hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.

Lukningen af indgange sker for at mindske eventuel smittespredning af COVID-19 og undgå unødig ophold og færden på hospitalerne. Hvis der står i indkaldelsesbrevet til hospitalet, at patienter skal benytte én af de lukkede indgange, kan de med fordel anvende hovedindgangen i stedet for.

Der bliver tirsdag sat skilte op, der gør opmærksom på de lukkede indgange og omdirigerer til de åbne indgange.

Den nye plan for, hvilke indgange der er åbne og lukkede, er som følger:

Regionshospitalet Viborg

Åbne indgange
Indgang A, B, C, F, N og G er åbne.

Lukkede indgange
Indgang D, E, K, L, M og alle øvrige indgangsdøre er lukkede.

Regionshospitalet Silkeborg

Åbne indgange
Indgang A, C, D, E, F, G, M og N er åbne.

Lukkede indgange
Indgang B, K, T og alle øvrige indgangsdøre er lukkede.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Åbne indgange
Indgang A, B og C er åbne.

Lukkede indgange
Indgang D, E, F og alle øvrige indgangsdøre er lukkede.

Regionshospitalet Skive

Indgang ved Resenvej 25 (hovedindgang), indgang ved Kompagnigade 9 (Lægevagt/Akutklinik) og indgang ved Kompagnigade 3 (Praktiserende læger) lukkes til den øvrige del af huset.

Information til patienter og pårørende

For at sikre, at patienter og pårørende er informeret om de lukkede døre og de nye besøgsregler, gør Hospitalsenhed Midt følgende:
- To dage før besøg på hospitalet modtager patienter en sms om mundbind og besøgs/ledsagerrestriktioner
- Der skiltes ved alle åbne indgange om restriktionerne
- Der skiltes ved lukkede indgang med henvisning til åbne indgange