Klinik for Håndkirurgi i Silkeborg
Vi undersøger din hånd og tilbyder behandling samme dag. Læs og find praktisk information om dit forløb her.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Du bliver henvist til os, hvis du skal behandles for dupuytrens kontraktur, også kaldet kuskehånd eller vikingehånd.
Hvis du vil vide mere om behandlingen af Kuskefingre på Regionshospitalet Silkeborg, er du velkommen til at kontakte os på:
- Telefon: 78 41 63 70
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Speciallæge (Ortopædkirurg)
- Specialuddannet sygeplejerske
- Sygeplejerske
- Sekretær
Du kan også møde studerende og elever.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
Henvisning skal sendes til Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Du har mulighed for at blive henvist, uanset hvor i landet du bor.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag. Du er velkommen til at tage en pårørende med.
Inden du kommer hos os:
- Skal du udfylde spørgeskemaet, som du kan finde som bilag i dit indkaldelsesbrev
- Udfyld medicinlisten, hvis du får medicin
- Eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge, om det som er vigtigt for dig
Afbud
Kontakt os hurtigst muligt
Ring gerne indenfor 3 hverdage efter du har modtaget dit indkaldelsesbrev eller hurtigst muligt.
Meld afbud på telefon: 78 41 63 70
Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-13
Kørsel til og fra hospitalet
Du kan i nogle tilfælde være berettiget til at få kørselsgodtgørelse eller hjælp til transport til og fra hospitalet.
Læs om reglerne, og se om du kan få tilskud eller hjælp til kørsel her
Søg om kørselsgodtgørelse via tilskud.rm.dk
Parkering ved hospitalet
Husk at betale for din parkering. Du kan få en parkeringsbillet ved de opstillede automater rundt omkring på parkeringspladserne ved hospitalet.
Dit besøg
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort
Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved destination A2. Kig efter det lille skilt i loftet, hvor der står "Meld din ankomst".
Tag plads i venterummet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Dit forløb
Du kommer ind til en forundersøgelse hos en Ortopædkirurgisk speciallæge eller specialeret sygeplejerske.
Ud fra undersøgelsen bliver der besluttet om vi kan tilbyde dig nålebehandling. Nålebehandling tilbydes umiddelbart efter forundersøgelsen.
Hvis du tilbydes behandling
Selve behandlingen tager cirka en halv time.
Nålebehandling kan udføres, så snart det ikke er muligt at strække dine fingre ud og de generer dig i dine daglige gøremål. Det er derfor muligt at tilbyde behandling på et tidligt stadie i sygdomsforløbet.
Afhængigt af sygdomsgraden kan det være nødvendigt at udføre behandlingen ad flere omgange. Drejer det sig om samme hånd, behandler vi med cirka en måneds mellemrum.
Har du Dupuytrens kontraktur på højre og venstre hånd, vil behandlingen ligeledes strække sig over flere gange, da vi ikke opererer på begge hænder samme dag.
Din behandling
Du får en lokalbedøvelse, hvor vi med en tynd nål overskærer den strengformede fortykkelse, der ligger lige under huden.
Det kan være nødvendigt at lokalbedøve flere steder på strengen. Herefter udretter vi fingeren.
Lokalbedøvelsen varer 2-4 timer. Når den er klinget af, kan du bruge din hånd igen. Efter udretningen vurderer vi behovet for en strækkeskinne til den behandlede finger. Denne skinne kan du bruge om natten de næste 4 måneder.
Efter behandlingen bør du bevæge dine fingre ved at bøje og strække dem.
Vi lægger vægt på, at du som patient føler dig tryg og velinformeret, både før, under og efter behandlingen. Du er derfor altid velkommen til at kontakte Klinikken, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dit forløb hos os.
Afslutning af dit forløb
Du er tilknyttet Klinik for Håndkirurgi, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
Vi aftaler evt. videre behandling med dig, og laver en plan, inden du bliver afsluttet.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet.
Du skal være rask
Kontakt Klinik for Håndkirurgi, hvis du i ugen op til operationen:
- Får udslæt eller sår på den hånd, hvor du skal behandles.
- Har influenza
- Er forkølet
- Får feber
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i undersøgelsen, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra