Hjerteklinik i Silkeborg
Vi undersøger og behandler dig for hjertekarsygdomme. Læs om dit forløb og find praktisk information her.
Om klinikken

Sygdomme vi undersøger og behandler
Vi undersøger og behandler dig, hvis du har en hjertekarsygdom.
Eksempler på sygdomme, vi behandler:
- Hjertesvigt
- Hjerteflimmer
- Hjertegenoptræning.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Sygeplejersker
- Læger
- Klinisk diætist
- Rygestopinstruktør
- Fysioterapeut
- Socialrådgiver
- Lægesekretærer.
Du kan også møde studerende og elever.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til undersøgelse eller behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En speciallæge
- En anden hospitalsafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, skal du:
- Huske at medbringe din medicin
- Tænke over din livsstil, og om du kan ændre på noget
- Eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Dit besøg
Når du ankommer
Skan dit sundhedskort
Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret overfor receptionen.
Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk: