Om afsnittet

Sygdomme vi behandler

I Akutafsnit 1 modtager vi dig, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade. 

Vi behandler dig, og vurderer om du skal indlægges på et andet afsnit på hospitalet, eller om du kan komme hjem.

Faggrupper du møder

I afsnittet møder du forskellige faggrupper.

Du kan for eksempel møde:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Lægesekretærer
  • Serviceassistenter.

Du kan også møde studerende og elever.

Der er 20 sengepladser i afsnittet.

Før du kommer

Husk at medbringe

Det skal du have med:

  • Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
  • Din faste medicin i original indpakning
  • Eventuelt medicinliste.

Mens du er indlagt

Meld din ankomst

Når du kommer, melder du din ankomst i receptionen hos lægesekretæren.

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Du kommer direkte ind på stuen, hvis du ankommer liggende.

Ventetid

Der kan komme akutte patienter, som gør, at du kan opleve ventetid.

Henvend dig til lægesekretæren i receptionen, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Samtale og undersøgelser

Du bliver vist ind på stuen af en sygeplejerske. Her bliver du undersøgt af en læge.

Du bliver blandt andet spurgt om:

  • Hvordan du har det
  • Hvilke symptomer, du har.

Ud fra samtalen planlægger vi din indlæggelse og hvilke undersøgelser, du skal igennem.

Undersøgelserne kan for eksempel være:

  • Blodprøver
  • Ultralydsundersøgelse
  • Røntgenundersøgelse.

Du skal være forberedt på ventetid. Vi kan ikke altid fortælle dig, hvornår du skal til undersøgelser. 

Vi kan bede dig om at gå til undersøgelse, hvis vi vurderer, at din tilstand tillader det.

Sengestue og faciliteter

Du får din egen sengestue, med eget toilet og bad.

Der er også et fjernsyn på stuen.

Der er gratis wifi i afsnittet. Det hedder RegionMIDT-Gaest, og du logger ind med dit cpr-nummer.

Mad og drikke

Du får tre daglige hovedmåltider, mens du er indlagt. Derudover er der eftermiddags- og aftenkaffe hver dag.

Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:

  • Morgenmad: Kl. 7.30-9
  • Frokost: Kl. 11.45-12.30
  • Eftermiddagskaffe: Kl. 14-15
  • Aftensmad: Kl. 17.30-18.15
  • Aftenkaffe: Kl. 19.30-20.30

Læs om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg

Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som for eksempel allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Spørg personalet når du kommer, så hjælper vi med at bestille den rette kost.

Når du skal hjem

Vejledning før udskrivelse

Du bliver udskrevet, når vi vurderer, at du er klar til at komme hjem eller blive overflyttet til et andet afsnit.

Udskrivelse

Vi laver et udskrivelsesbrev om din indlæggelse hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk.

I brevet kan du finde information om:

  • Dit sygdomsforløb
  • Den behandling, du har fået hos os
  • Resultatet af dine undersøgelser
  • Eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Vi kontakter også din kommune, hvis du skal have hjælp, når du kommer hjem.

Til pårørende

Besøg

Der er fri besøgstid. 

Henvend dig i receptionen i skadestuen, når du kommer.

Lægesekretæren fortæller dig, hvilken stue din pårørende ligger på.

Vi opfordrer pårørende til at planlægge besøg indbyrdes, så patienten har mulighed for at hvile.

Der skal være ro i afsnittet kl. 21.

Børn er velkomne

Børn er meget velkomne til at komme på besøg. Aftal gerne med personalet, hvis der kommer børn.

Mad og drikke 

Det er muligt at købe mad i kantinen eller kiosken på hospitalet. 

Læs om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg 

Overnatning

Du kan ikke overnatte på stuen.

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Er I flere pårørende, opfordrer vi til, at I koordinerer besøg og opdaterer hinanden på patientens forløb.

Kontakt os, hvis du har brug for et råd eller har spørgsmål til patientens forløb.

Find vej

Adresse

Akutafsnit 1 
Akutafdelingen 
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Alle 5B
8800 Viborg

Indgang 

Indgang B

Kort 

Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)