Om afsnittet

Patienter vi observerer og behandler

Vi modtager patienter, der har behov for speciel observation, pleje og behandling døgnet rundt. Afsnittet har 8 intensive sengepladser.

Som pårørende skal du være opmærksom på, at patienten kan være omgivet af meget udstyr og personale.

Vi har et tæt samarbejde med patientens stamafdeling og andre relevante ressourcepersoner på hospitalet.

Faggrupper du møder

I afsnittet møder I forskellige faggrupper. I kan for eksempel møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Serviceassistenter
  • Ergo- og fysioterapeuter
  • Lægesekretærer
  • Studerende og elever

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Din rolle som pårørende er vigtig.

Patientens tilstand gør, at det kan være svært at kommunikere ønsker og behov. Som pårørende kender du patientens vaner, rutiner og interesser.

Dette er oplysninger, som kan være vigtige for, at vi kan yde den bedste behandling og pleje til patienten.

Du kan også hjælpe os ved at fortælle om patientens sygehistorie og forløb op til indlæggelsen.

Besøg

Vi har ingen faste besøgstider. Dog tilstræber vi ro på stuen og dermed ingen besøg mellem kl. 12.00-14.00.

Alle pårørende bedes ringe til en sygeplejerske inden besøg på Intensiv.

Hvis du ikke ved, hvilken stue din pårørende er indlagt på, kan du ringe på tlf. 78 44 52 60.

Hvis du kender din pårørendes stuenummer, kan du ringe direkte til sygeplejersken:

  • Stue 1, tlf. 78 44 84 01
  • Stue 2, tlf. 78 44 84 02
  • Stue 3, tlf. 78 44 84 03
  • Stue 4, tlf. 78 44 84 04
  • Stue 5, tlf. 78 44 84 05
  • Stue 6, tlf. 78 44 84 06
  • Stue 7, tlf. 78 44 84 07
  • Stue 8, tlf. 78 44 84 08
  • Stue 9, tlf. 78 44 84 09
  • Stue 10, tlf. 78 44 84 10
  • Stue 11, tlf. 78 44 84 11
  • Stue 12, tlf. 78 44 84 12

Af hensyn til patienten ønsker vi, at der højst er 2-3 besøgende hos patienten af gangen.

I forbindelse med plejeprocedurer kan vi bede dig om at forlade stuen i kortere eller længere perioder.

Af hensyn til de andre indlagte patienter vil vi gerne, at I opholder jer på den lange gang eller i et af de to pårørenderum, der ligger ved indgangen til Intensiv.

Det kan være rart for patienten at være omgivet af kendte og betydningsfulde ting. Medbring derfir gerne billeder eller andre mindre ting, der kan stå inde på stuen eller hænge på opslagstavlen.

Børn er velkomne

Børn, som er nære pårørende til patienten, er velkomne til at komme på besøg. 

Det er en god idé at forberede barnet, inden I kommer. Vi vejleder jer gerne, og vi tilbyder, at tale lidt med barnet inden det første besøg på stuen.

Aftal gerne med os, hvis der kommer børn på besøg.

Brug venterummet

Vi har 2 pårørenderum med tilhørende toiletter, der ligger ved indgangen til Intensiv.

Hvis der er mange pårørende på samme tid, kan det være nødvendigt at dele pårørenderummet med andre i en periode.

Mad og drikke 

Det er muligt at lave kaffe/the i pårørenderummet. Hvis I ønsker koldt vand/saftevand, bedes I kontakte personalet.

Det er muligt at købe mad i kantinen på etage 3 eller i kiosken på etage 2.

Læs om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg

Overnatning

Det er i særlige tilfælde muligt at overnatte i pårørenderummet på sofaen eller i en stol. Aftal nærmere med personalet. Så hjælper de med dyner/tæpper.

Hvis der er behov for mere end en overnatning, er der mulighed for at overnatte på Patienthotellet. Spørg personalet, hvis du har brug for hjælp til at booke et værelse.

Din kontakt med os

Som pårørende til en kritisk syg patient er det helt naturligt at have mange spørgsmål.

Det kan være en god ide at skrive spørgsmålene ned. Vi gør os umage for at besvare dem, så spørg endelig, og spørg igen, hvis du har brug for det.

Er I flere pårørende, opfordrer vi til, at I koordinerer besøg og udnævner én, der ringer og får opdateringer om patienten og orienterer de andre i familien.

Få mere information til pårørende på Intensiv her

Brug af mobiltelefon

Du skal have din mobil på lydløs, når du er på stuen hos din pårørende.

Du må gerne skrive/tjekke beskeder og lignende med respektafstand på 1,5 meter til teknisk udstyr.

Alle opkald foretages på den lange gang eller i pårørenderummene.

Overflytning til sengeafsnit

Din pårørende bliver overflyttet til et sengeafsnit, når vi vurderer at der ikke længere er behov for så tæt observation, som der er på Intensiv.

En sygeplejerske følger med op på det sengeafsnit, hvor den videre behandling skal foregå. Du er som pårørende velkommen til at følge med.

Læs mere om overflytning fra Intensiv til sengeafsnit

Find vej

Adresse

Intensiv
Operation og Intensiv
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C
8800 Viborg

Indgang og etage

Indgang C, etage 5

Brug blå trappe eller elevator

Kort 

Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

 

Kontakt

Telefon

  • 78 44 52 50

Du er altid velkommen til at ringe. Telefonen er åben hele døgnet.

Hvis du kender din pårørendes stuenummer, kan du ringe direkte til sygeplejersken, der passer din pårørende.

  • Stue 1, tlf. 78 44 84 01
  • Stue 2, tlf. 78 44 84 02
  • Stue 3, tlf. 78 44 84 03
  • Stue 4, tlf. 78 44 84 04
  • Stue 5, tlf. 78 44 84 05
  • Stue 6, tlf. 78 44 84 06
  • Stue 7, tlf. 78 44 84 07
  • Stue 8, tlf. 78 44 84 08
  • Stue 9, tlf. 78 44 84 09
  • Stue 10, tlf. 78 44 84 10
  • Stue 11, tlf. 78 44 84 11
  • Stue 12, tlf. 78 44 84 12

Vi frabeder os opkald i tidsrummene:

  • Kl. 7.00-7.30
  • Kl. 15.00-15.30
  • Kl. 23.00-23.30

Adresse

Intensiv
Operation og Intensiv
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C
8800 Viborg

Find vej

Indgang C, etage 5

Find vej på Regionshospitalet Viborg

Send mail til Intensiv