• På grund af din lammelse er dit energiforbrug blevet mindre. Derfor har du også brug for at spise mindre, men dit behov for vitaminer, mineraler og protein er ikke ret meget mindre.
• Hvis du er normalvægtig, formindsker du risikoen for tryksår, og hvis du alligevel har tryksår, vil de blive mindre. Overvægt er det største problem, men også undervægtige får lettere tryksår.
• Hvis du er normalvægtig, har du mindre risiko for at få sygdomme som f.eks. type 2 diabetes, hjertekarsygdomme (åreforkalkning, blodprop, forhøjet blodtryk), galdesten og visse former for kræft.
• Overvægt kan forringe din vejrtrækning og give dig øget besvær med at vaske og tørre dig, tage tøj af og på samt at flytte dig fra seng til kørestol.

Kostrådene er det bedste bud på at spise sådan, at du får alle de næringsstoffer, du har brug for i passende mængder. På den måde kan du bedst holde dig frisk og rask og bedst forebygge livsstilssygdomme. 

Sundhedsstyrelsen henviser til Fødevarestyrelsens kostråd:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Der er store helbredsmæssige fordele ved at holde idealvægten. Især er det overflødige fedt, der kan sidde på maven omkring tarmene og give æbleform, det farligste i forhold til udvikling af livsstilssygdomme. 

En slankekur kan man sagtens følge et stykke tid. Men når kuren er slut, glæder man sig måske til igen at kunne spise det, man har udeladt. Det betyder, at de kilo, du har tabt, hurtig kommer på igen. Ved at lave små varige ændringer, som er nemme og overskuelige, vil du stille og roligt få indarbejdet nogle nye madvaner, som giver et langsomt men holdbart vægttab.

På den måde kan du komme i retning af sundere vaner, også selv om du måske ikke er særligt motiveret for ændringer, og selvom du ikke har specielt meget overskud til det. Med flere små skridt kan der ske store forandringer med vægten og livsstilen.

Det kræver opmærksomhed og tålmodighed at forandre kostvaner. Din kost bliver rutinemæssigt registreret flere gange under indlæggelsen. Med udgangspunkt i dette kan du få målrettet vejledning til, hvor du får størst gevinst af ændring. Du kan også få mulighed for at afprøve madlavning i træningskøkkenet med fokus på sund kost.

Den lammelse du har pådraget dig, medfører tab af muskelmasse. Det betyder samtidigt, at kroppen ikke længere har så stort et energibehov som tidligere. Så hvis du fortsætter med at spise uændret, vil du opnå en vægtøgning, da du ikke er i stand til at forbrænde energien i samme omfang som tidligere.

Energien i maden kommer fra kulhydrat, protein, fedt og alkohol. Dit energibehov er den mængde energi fra mad og drikkevarer, som hverken får vægten til at stige eller falde. Energibehovet afhænger af højde, aktivitetsniveau og vægt.

Hvis du samtidig med et nedsat energibehov finder tryghed og trøst i maden, er risikoen for at tage på i vægt meget stor. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på denne tendens, så den ikke får lov at gribe om sig og give dig en stor vægtøgning, som det kan være svært at komme af med igen. 

Man kan let vænne sig gradvist til at spise lidt for meget hver dag. Over et år kan det give en del ekstra kilo på sidebenene. Det kan være svært at ændre sine kostvaner, men det kan lade sig gøre. Du skal gøre det i det tempo, du har lyst til, og som du finder nødvendigt. Det kan være en god idé at starte med en eller to ændringer og få dem indarbejdet i dine  kostvaner, før du går videre. 

Det er en lang proces at omlægge sine kostvaner, og det kan være svært ikke at falde i. Når det sker, skal du bruge hændelsen på en positiv måde ved at tænke over, hvorfor det skete. Og dermed blive mere bevidst om, hvad der skal til, for at du kan omlægge dine kostvaner. Næste dag skal du fortsætte med at arbejde hen mod dine mål i stedet for at give op og synes, det er håbløst. Det er det ikke, men det kan være hårdt arbejde. 

Indstil dig på, at det kræver din opmærksomhed og tålmodighed at skabe nye vaner for livet. Det er en stor udfordring, som det tværfaglige personale på Vestdansk Center for Rygmarvsskade gerne vil hjælpe og støtte dig og dine pårørende i.

• Som rygmarvsskadet kan du i forvejen have nedsat hostekraft og besvær med at få løsnet slim. Derfor er det særligt vigtigt at forebygge tobaksrelaterede sygdomme i luftvejene, eksempelvis bronkitis, KOL (”rygerlunger”) og lungebetændelse.
• Rygestop resulterer i hurtigere opheling af sår, f.eks. tryksår.
• Rygestop mindsker generelt smerter.
• Rygning medfører for alle mennesker forøget risiko for adskillige typer af kræft.

Rygning adskiller sig fra de tre andre livsstilsfaktorer (KRAM-faktorer). Mens de øvrige anbefalinger ikke afviser en flødekage, et glas vin eller en hel filmaften, bare man f.eks. motionerer og spiser grøntsager, vil blot en  enkelt cigaret være sundhedsskadelig. Så anbefalingen er et fuldstændigt rygestop.

Hvis du ryger, er rygestop det bedste, du kan gøre for din krop. Rygning er nemlig et større problem for rygmarvsskadede end for den generelle befolkning og den mest skadelige livsstil for rygmarvsskadede.

Måske har du røget, før du fik en rygmarvsskade og ikke mærket noget til det, for man kan ryge i mange år uden at få alvorlige følgevirkninger af det. De alvorlige følger af rygning, som kræft, hjertekarsygdomme og KOL, kommer normalt først 20-30 år efter, man er begyndt at ryge.

Selvom det uden tvivl er svært at stoppe med at ryge, er det vigtigt, at du ved, at det giver mange og store fordele:

• 24 timer efter rygestop: Risikoen for blodpropper er formindsket.
• 48 timer efter rygestop: Kulilte i blodet er væk, og du vil opleve en bedre lugte- og smagssans.
• 4 uger efter rygestop: Du vil hoste mindre, have mere luft i lungerne og et bedre immun-forsvar.
• 1 år efter efter rygestop: Risikoen for blodpropper og hjerneblødning er halveret.
• 10-15 år efter rygestop: Risikoen for lungekræft er halveret.

De stærkeste motiver for at ryge er oftest af psykisk karakter; afslapning og mindre anspændthed, men også afhængighed. Personalet vil gerne hjælpe dig med at skabe en anden adfærd, der kan give dig ligeså mange positive effekter, som du får ved at ryge.

Din kommune har uddannede rygestopinstruktører, som kan hjælpe dig.
Jo længere tid du har røget, jo mere er din hjerne blevet afhængig af nikotin. Når indholdet af nikotin i blodet falder – som ved rygestop – vil der ofte opstå abstinenssymptomer. Det kan vise sig som tobakshunger, irritation, rastløshed, tristhed, koncentrationsbesvær og søvnbesvær. Vi tilbyder dig nikotinerstatningsmidler under din indlæggelse, så du bedst muligt undgår ubehagelige følgevirkninger af abstinenserne.
Nikotinprodukter tager toppen af abstinenserne ved at tilføre kroppen nikotin i mindre mængder, end når du ryger. Nikotinprodukterne kan både bruges, hvis du ønsker at holde op med at ryge, eller hvis du ønsker at nedsætte dit tobaksforbrug.

Er du på grund af længere tids indlæggelse stoppet med at ryge, er her en enestående mulighed for at undgå disse bivirkninger, og personalet vil gerne hjælpe med at fastholde dit rygestop.

Undersøgelser viser både, at der er en større forekomst af rygere hos personer med en rygmarvsskade end hos personer uden rygmarvsskade, og at rygmarvsskadede ryger mere pr. dag end ikke-rygmarvsskadede.

I forvejen kan man som rygmarvsskadet have problemer med luftvejene i form af nedsat lungekapacitet pga. svækket muskulatur i hals- og brystregionen. Det viser sig som nedsat hostekraft og besvær med at få løsnet slim, hvilket i sig selv øger risikoen for sygdomme i luftvejene. Således har tetraplegikere en 69 % øget risiko for sygdom i luftvejene sammenlignet med paraplegikere. Men for hver cigaret man ryger pr. dag, stiger risikoen for sygdomme i luftvejene med 3,5 %.

Nedsat lungekapacitet medfører en mindre mængde ilt i blodet. Dette kan eksempelvis være et problem for din hud, fordi en sund hud afhænger af blodets indhold af ilt og næringsstoffer. Blod, som har et lavere indhold af ilt og næringsstoffer kombineret med nedsat bevægelighed og følesans samt nedsat evne til fjernelse af affaldsstoffer, skaber gode betingelser for udvikling af tryksår. Rygning er forbundet med en langsommere opheling af sår – på den måde giver rygning ikke blot en forøget risiko for at få tryksår, det er også en hjælp til at beholde dem.

Udover øget risiko for sygdomme i luftvejene samt flere smerter, øger rygning hos rygmarvsskadede også risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme. Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen så blodtrykket stiger. Forhøjet blodtryk kan øge risikoen for udvikling af blodpropper.

Rygning medfører også en aktivering af kroppens immunforsvar. Rygere har derfor et større antal hvide blodlegemer end ikke-rygere. Det vil sige, at kroppen reagerer på rygning som en infektion. Immunforsvaret er afgørende i udvikling af åreforkalkning, da åreforkalkning begynder som en slags betændelsesproces, hvor de inderste lag i et blodkar erstattes med arvæv. Åreforkalkning øger risikoen for blodpropper.

• Motion har en positiv virkning på forebyggelse af overvægt, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.
• Med en rygmarvsskade har du ikke mulighed for at være fysisk aktiv på samme måde som tidligere i dit liv. Derfor er det vigtig at være opmærksom på de områder, hvor du har mulighed for at være fysisk aktiv.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• Børn bør være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Mindst tre gange om ugen bør man få høj puls i mindst 20 minutter.
• Voksne bør være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør man få høj puls i mindst 20 minutter.
• Ældre anbefales det samme som voksne, men bør yderligere lave udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen i mindst 10 minutter.
• Med ”høj puls” menes, at du får sved på panden og bliver så forpustet, at du får vanskeligt ved at føre en længere samtale.

• Hvis du er gående: tag cyklen hellere end bilen og trapperne hellere end elevatoren.
• Køre i manuel kørestol fremfor elkørestol, crosser eller med hjælpemotor.
• Køre i elkørestol fremfor at ligge i sengen.
• Gøre så meget som muligt selv i forbindelse med personlig hygiejne, på- og afklædning, sengeredning, spisning, afrydning og opvask.

Dette er eksempler på aktiviteter, hvor du i større eller mindre grad selv bruger din krop og dermed er fysisk aktiv. Så jo mere du selv kan hjælpe til, jo mere fysisk aktiv bliver du.

Fysioterapeuterne på Vestdansk Center for Rygmarvsskade tilbyder kredsløbstræning for dig, hvis du har mulighed og lyst til at deltage i det.
Derudover introducerer fysioterapeuterne dig også for forskellige former for handicapidræt; svømning, kørestolsrugby, kørestolsbasket, håndcykling osv.

Fysioterapeuterne vil gerne hjælpe dig med at finde handicapidrætsgrene til dig i din kommune, hvis du har lyst til det.

Motion har en bred indflydelse på din krop. Først og fremmest styrker den kroppens evne til at transportere ilt rundt. Hjertet bliver større, du får mere blod, og der dannes flere af de tynde blodkar – kapillærer – i muskulaturen.
Effekten er størst ved høj puls (150-180 slag pr. minut). Men ved almindelig motion får du ikke større lungekapacitet, og dit blod bliver ikke tykkere. Motion kan altså ikke modvirke den negative effekt på lungerumfanget af rygning, og motion har udelukkende positiv effekt på risikoen for blodpropper.

Hvis du også vil styrke dine lunger og vejrtrækning, er svømning og dykning gode sportsgrene, men også at synge i kor eller spille på et blæserinstrument som f.eks. fløjte eller saxofon hjælper meget på det. Det er særlig vigtigt, hvis du har problemer med vejrtrækningen.

Når du anstrenger dig, vil du altid lave mælkesyre, der føles som en brændende fornemmelse i musklerne, og som gør dig fysisk træt. Hvis du er i god form, vil du danne mindre mælkesyre og hurtigere få det omsat igen efter anstrengelsen.

Når din puls bliver høj, udskilles der også endorfiner i hjernen, som giver en behagelig fornemmelse i kroppen. Motion øger på den måde velværen.
Når du hæver pulsen, hæver du naturligvis også forbrændingen af mad, og det slanker. Men det spiller en endnu større rolle for din vægt, at du også forskyder dit stofskifte til, at en større procentdel af din energi kommer fra forbrænding af fedt, når din puls er middelhøj (ca. 120-150 slag pr. minut). Derfor er det svært at tabe sig ved udelukkende at ændre sin kost, mens det går noget lettere, når man kombinerer motion og sund kost. Hvis du ønsker vægttab, er det sjældent nok med det anbefalede omfang motion på en halv time om dagen – så skal der mere til.

I Danmark er der ikke særlige anbefalinger for rygmarvsskadede, men et større studium fra Canada dokumenterer, at selv små mængder motion forøger muskelstyrke og kondition. Helt ned til 2*20 minutter om ugen har en statistisk sikker effekt. Men motion alene kan ikke reducere din vægt eller dit kropsfedt, viser det canadiske studium.

Du kan læse meget mere om livsstil i den svenske udgivelse fra 'Spinalis':

Livsstilsboken; Anna-Carin Lagerström & Kerstin Wahman

• KRAM og livsstil
• Kost, vægt og sundhed
• Forebyggelse af komplikationer

• Overforbrug af alkohol kan beskadige lever og bugspytkirtel og øge risikoen for mave-sår, slagtilfælde og udvikling af kræft i især lever, mund, svælg, strube, spiserør og bryst.
• Alkohol virker vanddrivende, så blæren fyldes hurtigere, når du indtager alkohol. Hvis du engangskateteriserer, er det vigtigt at huske at gøre det oftere, når du drikker alkohol for ikke at overbelaste blæren og beskadige nyrerne på længere sigt.
• Alkohol kan forårsage urin- og afføringsinkontinens, som kan give hudproblemer.
• Alkohol kan påvirke medicin i en negativ retning – specielt medicin mod smerter, spasticitet og infektioner.
• Alkohol hæmmer den seksuelle funktion både hos mænd og kvinder.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du drikker for meget, så prøv at skrive ned hvor mange genstande du drikker i løbet af en måned. Alt skal regnes med. Hvis du drikker mere end anbefalingerne (14/21 genstande om ugen eller 5 genstande ved samme lejlighed), er første skridt at beslutte dig til, hvordan du vil drikke mindre.

Den største hindring er, hvis du bagatelliserer dit alkoholforbrug. Hvis du på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt du drikker for meget, kan der derfor være god grund til at tale med lægen om det. Det er vigtigt, at man får behandling så tidligt som muligt, fordi det forbedrer mulighederne for at komme ud af misbruget.

Behandling er ikke et enten-eller. Det er langt bedre at begrænse alkoholforbruget i perioder end slet ikke at gøre noget.

Hvis man har en psykisk sygdom, som f.eks. depression eller angst, skal man være opmærksom på, at det er en rigtig dårlig idé at bruge alkohol til at dulme symptomerne. Det er ofte umuligt at styre, og problemerne bliver langt værre, hvis man også drikker.

For nogle mennesker vil det ikke være svært at nedsætte sit forbrug af alkohol. For andre kan det være en rigtig svær og langvarig proces, da det måske er nogle gamle vaner, der skal laves om på. Men det er aldrig for sent at ændre dine alkoholvaner.

Hvis du taler med personalet om dine alkoholvaner, når du er indlagt, kan vi hjælpe dig i forhold til behandling af dine eventuelle abstinenser ved ophør af alkoholindtag. Personalet kan også oplyse dig om behandlingsmuligheder efter udskrivelse.

Alkohol fordeler sig i kroppens vandfase. Vandfasens størrelse afhænger af, hvor meget du vejer, og hvor store muskler du har, da muskler indeholder langt mere vand end fedt gør.

Da mænd generelt er større og mere muskuløse end kvinder, giver det en god forklaring på, hvorfor mænd opnår en lavere promille end kvinder, der drikker den samme mængde alkohol. Netop derfor er genstandsgrænsen højere for mænd end for kvinder.

Men nu er det vigtigt at være opmærksom på, at en rygmarvsskade medfører tab af muskelmasse og kroppens vandfase mindskes. Det betyder, at der skal mindre mængder alkohol til at øge promillen for rygmarvsskadede end tilfældet er hos ikke-rygmarvsskadede. Fra Sundhedsstyrelsens side foreligger der dog ikke nogen specielle anbefalinger for alkoholindtag hos rygmarvsskadede. Alligevel er det vigtigt, at du begrænser dit alkoholindtag, da alkoholen har flere uheldige bivirkninger hos mennesker med en rygmarvsskade.

Et overforbrug af alkohol kan beskadige lever og bugspytkirtel. Ved at drikke mere alkohol end de generelle anbefalinger øges risikoen for slagtilfælde og for udvikling af kræft i lever, mund, svælg, strube og spiserør. Desuden irriterer alkohol slimhinden i spiserør og mavesæk og kan således øge risikoen for inflammation og mavesår.

Alkohol nedsætter yderligere kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Selv én genstand kan nedsætte immunforsvaret, og det nedsatte immunforsvar kan gøre sig gældende i 1-2 måneder efter ophør med at drikke. Et påvirket immunforsvar kan reducere kroppens evne til at bekæmpe urinvejsinfektioner og til sårheling.

Du må ikke tro, at fordi du ikke føler dig beruset af 3-4 genstande, så er det ensbetydende med, at alkoholen ikke skader. Det er ikke sandt. Selv når advarslerne om, at man har drukket for meget, bliver svage, fortsætter skaderne på kroppen uhindret.

Alkohol virker vanddrivende. Derfor er det også årsag til, at kroppen producerer mere urin, og blæren dermed fyldes hurtigere, når du indtager alkohol. Så pas på når du drikker alkohol, ikke at glemme at passe din blære og vente for lang tid med at tømme den. Det kan overbelaste blæren og svække dens muskulatur. Overbelastning medfører tilbageløb til nyrerne, nyreinfektion og nyreskader over tid. En overfyldt blære kan også resultere i autonom hyper-refleksi – en farlig stigning i blodtrykket, der ubehandlet i værste fald kan føre til slagtilfælde.

I andre tilfælde kan alkohol forårsage urin- og afføringsinkontinens, hvilket også kan give hud-problemer. Da alkohol er vanddrivende, medfører det også let væskemangel, hvilket øger risikoen for tryksår. Et større alkoholforbrug giver ofte også hudproblemer, bl.a. fordi man glemmer at foretage trykaflastning.

Selv om alkohol kan hjælpe folk med at falde i søvn, giver alkoholen en mere afbrudt søvn. Selv om alkohol er indtaget 6 timer før sengetid, kan det påvirke søvnen.

Alt tyder på, at det er de høje alkoholpromiller i blodet, der er sundhedsskadelige, mens de lave koncentrationer kan have en positiv effekt på hjertekarsygdomme.

Hvis man spiser mad samtidig med, at man indtager alkohol, forsinkes optagelsen af alkohol i blodet. Så hvis du ønsker at mindske de sundhedsskadelige effekter, er det en god idé at droppe alkoholiske drikke på fastende hjerte og kun indtage alkohol til maden.

Mange af os forbinder vin og øl med det gode liv, og langt hen ad vejen er det også godt for hjertet, at vi indtager en let til moderat mængde alkohol sammen med et måltid. Men man kan styrke sit hjerte på mange måder - ikke mindst ved at motionere, spise sundt og kvitte tobakken.

Vi kan derfor ikke anbefale, at man i sundhedens navn indtager alkoholiske drikke, vel vidende at alkohol også er kræftfremkaldende, og at der er nogle mennesker, der er disponeret for at udvikle alkoholafhængighed.