Personer, der har en rygmarvsskade, har større risiko for at udvikle:

• diabetes
• forhøjet indhold af fedt i blodet (kolesteroltal) og
• forhøjet blodtryk

Dette medfører en øget risiko for blodpropper i hjerne og hjerte. 

Sund kost, en normal vægt og evt. medicin kan nedsætte risikoen for blodpropper. 

I starten vil man ofte ikke mærke noget til hverken diabetes, forhøjet kolesteroltal eller forhøjet blodtryk. Vi anbefaler derfor, at du får kontrolleret dit blodsukker, kolesteroltal og blodtryk hos din egen læge med jævne mellemrum, f.eks. årligt. Derved kan du opdage, om dit blodsukker, kolesteroltal eller blodtryk er forhøjet.

Din egen læge kan starte og følge den nødvendige behandling.

Paraplegi

Hvis du har en rygmarvsskade på bryst- eller lænderyg-niveau (paraplegi) anbefaler vi, at du følger de samme retningslinjer for vaccination mod influenza som alle andre personer uden rygmarvsskade.

Du kan finde generelle oplysninger om vaccinationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Tetraplegi

Hvis du har en rygmarvsskade på halsniveau (tetraplegi) anbefaler vi, at du vaccineres årligt mod influenza.        

Tal med din egen læge om vaccinationer og henvis evt. til dette dokument. 

Paraplegi

Hvis du har en rygmarvsskade på bryst- eller lænderyg-niveau (paraplegi) anbefaler vi, at du følger de samme retningslinjer for vaccination mod lungebetændelse som alle andre personer uden rygmarvsskade.

Du kan finde generelle oplysninger om vaccinationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Tetraplegi

Hvis du har en rygmarvsskade på hals-niveau (tetraplegi) anbefaler vi, 

• at du vaccineres mod lungebetændelse første gang hurtigt efter rygmarvsskadens opståen.
• at du får taget en blodprøve hvert femte år, så antistof-indholdet i blodet kan vise, om der er brug for en ny vaccination. Blodprøvetagning, vurdering af antistof-indholdet og evt. ny vaccination foretages hos din egen læge.

Tal med din egen læge om vaccinationer og henvis evt. til dette dokument.

Hvis du har nedsat eller manglende evne til at gå og stå, så belaster du dine knogler mindre end hvis du går rundt. Det kan medføre, at indholdet af kalk i knoglerne sænkes og derved øges risikoen for knogleskørhed og brud på knoglerne. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få dækket dit daglige kalkbehov.

Du kan få dækket dit kalkbehov gennem kosten

Du skal sørge for at få D-vitamin, da dette vitamin hjælper kroppen med at optage kalk. D-vitamin får du gennem sollys og i din kost, især i mælk, æg og fede fisk. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som f.eks. laks, ørred, makrel og sild.

Kalk har en række vigtige funktioner i kroppen, og du bør indtage minimum 800mg. kalk pr. dag. Det findes i mælk og mælkeprodukter samt i nødder/mandler, fuldkornsprodukter og i visse grøntsager som grønkål, broccoli og spinat. Kalk optages bedst fra mælk og mælkeprodukter.

Eksempler på, hvad du kan spise og drikke i løbet af en dag for at dit daglige behov for kalk er dækket (800mg.):

• ½ liter mælk og
• 2 skiver ost

eller

• 2 dl. A38,
• 2 skiver ost og
• 1 glas mælk

eller

• 2 dl. yoghurt, 
• 2 stk. fuldkornsrugbrød med ost,
• 1 glas mælk og
• 50 gram broccoli

eller

• 1 skål morgenmadsprodukt med 2 dl. mælk,
• 2 stk. fuldkornsrugbrød med ost,
• 1 glas mælk,
• 25 gram mandler og
• 1 dl. yoghurt med frugt

Følgende produkter er eksempler på fødevarer, der hver indeholder 800mg. kalk:

• 1,8 kg. broccoli
• 313 gram mandler
• 360 gram grønkål 
• 2,8 kg. fuldkornsrugbrød

Måling af D-vitamin og kalk

Indhold af D-vitamin og kalk kan måles ved en blodprøve hos din egen læge. Din læge kan hjælpe med at vurdere, om du skal have ekstra tilskud af D-vitamin og kalk i form af tabletter.

• KRAM og livsstil
• Kost, vægt og sundhed
• Forebyggelse af komplikationer