Om afsnittet

Sygdomme vi behandler

I Medicinsk Afsnit 2 modtager vi dig, hvis du har en:

  • Lungesygdom
  • Ældresygdom
  • Almen medicinsk sygdom.

De fleste af vores patienter bliver indlagt akut, men vi modtager også patienter til planlagt undersøgelse eller behandling.

En indlæggelse kan vare fra få timer til flere dage. Det afhænger af din sygdom, og hvad du skal behandles for. 

Faggrupper du møder

I afsnittet møder du forskellige faggrupper.

Du kan for eksempel møde:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Ergo- og fysioterapeuter
  • Diætister
  • Lægesekretærer.

Du kan også møde studerende og elever.

Afsnittet er inddelt i mindre plejegrupper, for at du så vidt muligt møder de samme personer fra dag til dag. 

Spørg os, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvis den, du spørger, ikke kan svare, vil vedkommende hjælpe dig, så du får de svar, du har brug for.

Praktisk information om din indlæggelse

Vi har samlet al praktisk information om din indlæggelse i vores velkomstvejledning.

Her kan du blandt andet læse om, hvad der sker, når du kommer, finde spisetider og information om din udskrivelse.

Læs velkomstvejledningen til Medicinsk Afsnit 2

Netværk og støtte

Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:

Til pårørende

Besøg

Der er fri besøgstid. Dog er der ikke mulighed for besøg mellem kl. 12-14.

Der kan være individuelle hensyn, som betyder, at vi må begrænse besøgstiden, samt antallet af besøgende på stuen. 

Børn er meget velkomne til at komme på besøg. Aftal gerne med personalet, hvis der kommer børn.

Mad og drikke 

Du må gerne spise sammen med patienten, men du skal medbringe egen mad.

Det er muligt at købe mad i kantinen eller kiosken på hospitalet. 

Læs om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg 

Overnatning

I særlige tilfælde kan der være mulighed for at overnatte sammen med patienten. 

Alternativt kan du eventuelt overnatte på Patienthotellet.

Din rolle som pårørende

Vi opfordrer dig som pårørende til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe patienten med at forberede spørgsmål.

Find vej

Adresse, telefonnummer og kort

Parkering

Offentlig transport

Information og guider

Kontakt

Telefon

  • 78 44 81 10

 Telefontid: Telefonen er åben døgnet rundt

E-mail

Du kan sende en e-mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

Send e-mail til afsnittet

Adresse

Medicinsk Afsnit 2 
Medicinsk Afdeling 
Regionshospitalet Viborg 
Banevejen 7C 
8800 Viborg

Find vej

Indgang C, etage 13

Brug blå trappe eller elevator

Find vej på Regionshospitalet Viborg