Klinik for Ernæring i Viborg og Skive
Vi tilbyder individuel diætvejledning, hvis du har cøliaki, type-1 diabetes eller andre sygdomme, som kræver omlægning af din kost. Læs om dit forløb her.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi tilbyder diætbehandling. Det betyder, at vi vejleder dig om kost og lægger en kostplan til dig.
Når du kommer hos os, er det fordi du i forvejen er i et forløb på hospitalet på grund af en anden sygdom, og lægen vurderer, at der er behov for et forløb hos en diætist.
Eksempler på sygdomme vi diætbehandler:
- Cøliaki
- Type 1-diabetes
- Type 2-diabetes
- Svær overvægt
- Forhøjet kolesterol
- Graviditetsdiabetes
- Nedsat appetit/underernæring
- Nyresygdomme.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du kliniske diætister.
Du kan også møde studerende.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme til behandling og vejledning hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af en læge på en anden hospitalsafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, kan du eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Afbud
Meld afbud hurtigst muligt
Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Ring gerne indenfor 3 hverdage efter du har modtaget dit indkaldelsesbrev.
Meld afbud på tlf. 78 44 75 10.
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Kørsel til og fra hospitalet
Du kan i nogle tilfælde være berettiget til at få kørselsgodtgørelse eller hjælp til transport til og fra hospitalet.
Læs om reglerne, og se om du kan få tilskud eller hjælp til kørsel her
Søg om kørselsgodtgørelse via tilskud.rm.dk
Dit besøg
Når du ankommer
Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved indgangen til klinikken.
Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.
Henvend dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.
Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:
Find vej
Adresser
Klinik for Ernæring i Viborg
Medicinsk Diagnostisk Center
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C
8800 Viborg
Indgang C, etage 11
Brug blå trappe eller elevator.
Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg
Klinik for Ernæring i Skive
Medicinsk Diagnostisk Center
Regionshospitalet Skive
Resenvej 25
7800 Skive
Hovedindgang, plan 2