Søvnklinik i Viborg
Vi udreder, behandler og rådgiver patienter med søvnapnø eller andre søvnsygdomme. Her finder du praktisk information om dit forløb hos os.
Om klinikken

Sygdomme, vi udreder og behandler
Vi udreder patienter for søvnapnø og andre søvnsygdomme.
Det betyder, at vi undersøger dig for at finde ud af, om du har en søvnsygdom.
Vi behandler og rådgiver dig, hvis du har søvnapnø eller en anden søvnsygdom.
Eksempler på sygdomme, vi udreder og behandler:
- Søvnapnø
- Søvnbesvær (insomni)
- Narkolepsi
- REM Søvn Adfærd Syndrom
- Rastløse ben (RLS).
Udredning for søvnapnø i Skive
Søvnklinik har en underafdeling af klinikken på Regionshospitalet Skive. Her kan vi undersøge dig for søvnapnø.
Hvis du har søvnapnø, foregår din opstart af behandling og eventuelt opfølgende kontrol i Viborg.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Sygeplejersker
- Læger
- Lægesekretærer.
Du kan også møde studerende.
Hvad er søvnapnø?

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme til undersøgelse og behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En privatpraktiserende øre-næse-hals-læge
- En privatpraktiserende neurolog
- En anden speciallæge
- En anden hospitalsafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en samtale.
Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post. Hvis du er undtaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi indkaldelsen til dig med almindelig post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til samtalen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Spørgeskema om søvn, som du skal udfylde mindst 2 dage før din tid i klinikken.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Vi opfordrer til, at du tager en pårørende med.
Inden du kommer, skal du udfylde et spørgeskema om søvn, som vi har sendt til dig med dit indkaldelsesbrev.
Skriv eventuelt spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.


Registrer din bil
Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.
Dit forløb
Dit første besøg
Du kommer ind til en sygeplejerske eller læge. Vi opfordrer til, at du tager en pårørende med til samtalen.
Vi taler med dig og din pårørende om de søvnproblemer, du oplever, og hvilke symptomer du har.
Samtalen tager cirka 40-45 minutter.
Flere undersøgelser
Det kan være nødvendigt at foretage flere undersøgelser, for at vi kan stille en diagnose.
Det kan for eksempel være:
- Søvnmonitorering i hjemmet (CRM)
- Undersøgelse for søvnforstyrrelse (PSG)
- Undersøgelse for søvnforstyrrelse (PSG) og søvnlatens (MSLT)
- Undersøgelse af rygmarvsvæske (lumbalpunktur).
Undersøgelser i andre afdelinger
Du kan opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet flere undersøgelser.
Undersøgelser i andre afdelinger kan for eksempel være:
- Blodprøve
- MR-undersøgelse af hjernen
- PET-skanning af hjernen.
Hvis du skal have lavet flere undersøgelser, får du en ny indkaldelse.
Svar på dine undersøgelser
Du kan få svar på dine undersøgelser på forskellige måder:
- Telefonkonsultation
- Samtale i klinikken.
Vi fortæller dig om resultatet af undersøgelserne og den videre plan.
Læs mere om undersøgelse og svar
Din behandling
Der er forskellige muligheder for behandling. Det afhænger af din diagnose.
Læs mere om behandling for søvnsygdomme:
- Behandling af søvnapnø med CPAP
- Behandling af søvnbesvær (insomni)
- Behandling af narkolepsi
- Behandling af REM Søvn Adfærd Syndrom
- Behandling af rastløse ben (RLS)
Din kontakt med os
Første gang du kommer, får du et kort med kontaktinformationer til Søvnklinik Viborg.
Vi opfordrer til, at du orienterer dig på siden her, inden du ringer med spørgsmål om din sygdom eller behandling.
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger om dig uden din tilladelse. Vi beder dig om tilladelse til at kontakte pårørende og hjemmeplejen, hvis det er relevant.
Vi sender som udgangspunkt information til din egen læge om dine undersøgelser.
Opfølgning og kontrol
Det er forskelligt, hvordan din opfølgning foregår.
Opfølgning kan foregå ved:
- Samtale i klinikken
- Telefonsamtale efter behov
- Spørgeskema, som udfyldes online (Ambuflex)
Afslutning af dit forløb
Vi afslutter dig til egen læge
Du er tilknyttet Søvnklinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid et forløb hos os varer. Det afhænger af din sygdom.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os.
Hvis du har en kronisk sygdom
Nogle søvnsygdomme er kroniske.
Vi planlægger dit forløb i samarbejde med dig, så det giver mening for dig og dit liv.

Netværk og støtte
Du kan læse om søvnsygdomme og få vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:
Sådan bestiller du udstyr
Du kan bestille maske og reservedele til dit CPAP-udstyr via sikker mail eller telefon, hvis du er tilknyttet Søvnklinik i Viborg.
Det er Forsyning & Service hos Aarhus Universitetshospital, der står for varebestilling for søvnpatienter tilknyttet Region Midtjylland.
Du skal bruge dit MitID, når du logger ind.
Du skal oplyse:
- Navn og telefonnummer
- CPR-nummer
- Navn på maske og masketype (Fullface eller næsemaske/nasal eller næsepudemaske/pillow)
- Om du vil bestille filter og/eller allergifilter
- Om du vil bestille almindelig slange fra apparat til maske eller slange, der passer til fugter (climate slange).
Bemærk, at Forsyning & Service kun kan hjælpe med bestilling af varer. Hvis du har behov for råd og vejledning, skal du kontakte sygeplejerskerne hos Søvnklinik i Viborg.
Bestil CPAP-udstyr via sikker mailVejledninger til CPAP-apparater
Få hjælp til, hvordan du bruger, rengør og vedligeholder dit CPAP-apparat:
Udskiftning af apparater
Philips Respironics har fejlmeldt sit CPAP-apparat, Dreamstation, som bruges til behandling af søvnapnø og vejrtrækningssygdomme.
Philips oplyser, at udskiftningen er forsinket grundet forsyningsproblemer og fortsætter ind i 2023.
Vi kontakter dig, når dit apparat skal udskiftes.