Nyheder | Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Eksperter fra Hammel Neurocenter og et rehabiliteringscenter i Ukraine laver instruktionsvideoer til støtte af plejen af krigsskadede patienter.

Hospitalsenhed Midt åbner dørene på tre hospitaler og inviterer børn og voksne til Åbent Hospital søndag den 7. september 2025 klokken 10-14.

Overlever du et hjertestop, kan du få vedvarende udfordringer, men din livskvalitet og funktionsevne er sandsynligvis ret god efter 5-8 år, viser nyt studie.

Hammel Neurocenter får donationer til nyt sanserum, der skal give ro og tryghed midt i et ellers ofte komplekst rehabiliteringsforløb for børn og unge.

Gennem Extended Reality vil forskere behandle en udbredt følge efter hjerneskade, der giver nedsat opmærksomhed på omgivelser - med en millionbevilling fra EU.

Med et nyt pårørendekorps håber Hammel Neurocenter at kunne støtte pårørende til indlagte patienter med hjerneskade bedre gennem en svær tid.

Tidligere patienter, pårørende og medarbejdere mødtes i fredags på Hammel Neurocenter til et glædeligt genbesøg. Der blev både uddelt kram, kage, minder og opdateringer fra hverdagen derhjemme med en hjerneskade.

Kom til åbent hus og vær med til at fejre Regionshospitalet Hammel Neurocenters 25 års jubilæum som højtspecialiseret neurorehabiliteringsenhed i Vestdanmark. Hospitalet byder alle velkommen fredag den 8. september.

Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Anne Sofie Bomholt giver her en kort sammenfatning af formål og anbefalinger i Den Nationale Kliniske Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år, der er udarbejdet i Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, HE Midt.

Danmarks første tryksårssygeplejerske anbefaler alle klinikere, der arbejder med forebyggelse og behandling af tryksår, at anvende og dokumentere brugen af HUSKE – et "Care Bundle"-redskab, som bygger på Den Nationale Kliniske Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår. Det gælder både under indlæggelse på hospitalerne og i hjemmet.

Ph.d., neuropsykolog Mille Møller Thastum introducerer til begreberne træthed og energiforvaltning i neurorehabilitering.

Ungementorer hjælper unge med lavt energiniveau efter en hjerneskade med at finde mening og overskud i en ny hverdag. De bruger ofte visuelle tilgange for at hjælpe den unge med at skabe overblik over sit energiforbrug og lave prioriteringer. Det gør de ud fra et fokus på den unges ønsker for livet. Få indblik i deres arbejde her.

Den seneste evidens inden for stroke af "Clinical Pathways in Stroke Rehabilitation. Evidence-based clininal recommendations 2021", der har Thomas Platz som redaktør, kan nu læses i danske pixiudgaver.

Tidlig forudsigelse af patientens funktion kan hjælpe fysio- og ergoterapeuter i valg af behandling til patienter med en lammet arm efter stroke. Det kan sikre en mere målrettet og personcentreret tilgang til patienterne.

Intensiv træning med udgangspunkt i patientens potentiale er afgørende, når det handler om genoptræning af armfunktion efter stroke. Det konkluderer forsker og fysioterapeut Iris Brunner, som samtidig påpeger, at intensiteten er mere afgørende for resultaterne end valget af træningsmetode.

Ph.d.-projekt belyser positive ændringer i skulderfunktion og bevægelse hos personer med stroke, mens de gennemgår intensivt træningsforløb af arm- og håndfunktion. Den positive udvikling er dog svær at vedligeholde for personerne med stroke efter træningsforløbet.

Ny forskning har vist, at der er et begrænset fokus på sygepleje i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Det kan have betydning for muligheden for at sikre, at patienterne får sygepleje af høj kvalitet.

For at understøtte neurorehabiliteringsindsatsen og forskning i neurorehabilitering på Hospitalsenhed Midt, som støt vokser, dannes der nu 6 forskningsgrupper på tværs af de to centre Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Det danner grundlag for en ny organisering, der i højere grad skal gøre det fælles forskningsmiljø til en naturlig del af den kliniske praksis.

Dokumentation og udveksling af viden på tværs af fag og sektorer i neurorehabiliterings-indsatsen er en forudsætning for en målrettet, personcentreret indsats af høj faglig kvalitet, der af borgere, deres pårørende og fagprofessionelle opleves som sammenhængende forløb.

Det nationale projekt "Den Gode Genoptræningsplan" (GGOP), der blev afsluttet i 2020, fylder stadig i landskabet hos de mange fagprofessionelle, der arbejder inden for hjerneskadeområdet. Og der er endnu et stykke vej til bedre kvalitet i praksis omkring genoptræningsplanen, hvis man spørger daværende projekts nationale projektleder Karin Spangsberg. Her et kort genbesøg af GGOP-projektet og dens ambitioner, hvor udfra Karin Spangsberg kommer med tre gode råd.

De seneste tre år har der været gang i udviklingen af et tværsektorielt flowchart, som skal målrette kommunikationen og gøre arbejdsgangen bedre mellem hospital og kommuner. Det skal være med til at skabe tryggere og mere forudsigelige patientforløb. Initiativet, som er blevet til mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og de 19 kommuner i Region Midtjylland, har nu nået implementeringsfasen, og der er mange positive tilbagemeldinger på at tage flowchartet i brug.

Et to-årigt projekt, hvor en udgående funktion fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter har tilbudt sparring til ansatte i kommunerne i Vestdanmark, er afsluttet med positive tilbagemeldinger fra medarbejdere i både kommuner og hospital. Det viser evalueringerne fra projektet.

Projekt Apo65+, der har til formål at hjælpe ældre borgere efter stroke tilbage til et liv med aktivitet og mening, er ved at nå til vejs ende. Og resultaterne fra det fireårige forskningsprojekt ser positive ud både for de ældre, som er blevet ramt af stroke, og deres pårørende.

Logopæder på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet sat et nyt forskningsprojekt i søen. Projektet, som er støttet af midler fra Novo Nordisk, skal afdække konkrete behandlingsforløb hos mennesker med afasi for at identificere problematikker, der påvirker personer med afasi og deres pårørende i hverdagen. Forskerne bag projektet vil samtidig bruge projektet til at styrke opmærksomhed og viden om konsekvenserne af afasi på hverdagslivet.

"Har du svært ved at spise og drikke?" er titlen på en ny animationsfilm om dysfagi, som er produceret i et samspil mellem Viborg kommune og Hospitalsenhed Midt. Filmen er produceret med det formål at oplyse og hjælpe borgere ramt af problemer med at spise/drikke/tygge og synke.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er gået i gang med at udvikle Danmarks første habiliteringstilbud for voksne med cerebral parese (CP). Det sker på baggrund af en donation fra Elsass Fonden.

Region Midtjyllands ungementorer vil udvide erfaringsnetværket med nye initiativer på tværs, som kan fremme de bedst mulige vilkår for unge og deres netværk i livet efter en hjerneskade eller hjernerystelse. Det helt særlige ved det voksende erfaringsnetværk er, at det går på tværs af både kommuner og landegrænser, men også fagprofessionelle, pårørende og de unge imellem.

Forskning peger på, at patienters forskellige oplevelser af aktivitet er knyttet til trivsel. Med dette udgangspunkt arbejder ergoterapeuter fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter med en hypotese om, at patienterne opnår højere grad af meningsfuldhed og selvstændighed, når deres rehabilitering tager udgangspunkt i deres oplevelse af hverdagslivets engagerende aktiviteter før skaden.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har igennem halvandet år tilbudt kommuner i Vestdanmark sparring om borgere med en erhvervet hjerneskade. Målet har været at stille Hammel Neurocenters højt specialiserede viden til rådighed for fagpersoner, der arbejder i kommunerne med rehabilitering af borgere, der har fået en hjerneskade.

Udviklingen af et nyt tilbud skal hjælpe borgere, som er ramt af langvarige følger efter en hjernerystelse. Et forskningsprojekt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har givet en større viden om behandling af hjernerystelse og skal nu klæde kommunale terapeuter bedre på til at møde borgere, der er langtidssygemeldte med gener efter en hjernerystelse.